Standerhejsningen i Nibe Boldklub løb af stabelen lørdag formiddag, hvor omkring 60 spillere og trænere fra U13 og op til seniorholdende mødtes til en let gang træning.

Klubbens formand Knud Tobiasen bød de fremmødte velkommen, med hjælp fra Rikke Nicolajsen og Asbjørn Corfitz fra henholdsvis dame- og herresenior blev Dannebrog hejst. 

Knud Tobiasen berettede, at klubbens mål stadig er at sikre herrerne i serie 1 oprykning til Jyllandsserien inden 100 års jubilæet i 2019, og for at få tilstrækkeligt med point i tabellen er den seriøse og måske til tider sure træning nødvendig. Efter træningen, hvor flere var friske nok til at stille op i shorts, serverede klubben suppe med tilbehør i klubhuset.