HÅNDBOLD - damer, serie 1

Hjørring Håndbold - Nibe HK: 14-25 (7-13)

Mål for Nibe HK: Christina Bruun 6 mål, Sofie Klitgaard og Anne Baand hver 4 mål, Camilla Carlsen og Kirstine Skadhauge hver 3 mål, Anne Sofie Jensen og Astrid Dalum hver 2 mål, Frederikke Primdahl 1 mål.

Efter at have spillet fredag, tog Nibe Håndboldklubs bedste damehold i serie 1 mandag til Hjørring for at spille mod puljens bundhold. – Modstanderens placering i puljen havde vi ikke fokus på i oplægget inden kampen, men vi havde fokus på os selv og det gode spil vi havde med fra kampen mod Strandby-Elling få dage tidligere, siger træner Annette Jensen til Nibe Avis. 

Kampen var tæt de første 10 minutter af første halvleg, og derefter øgede Nibe føringen og ved halvleg stod der 7-13. 

Første halvleg bød på flere gode indspil til Nibes streg- spillere. Både Christina Bruun og Astrid Dalum formåede at omsætte afleveringerne til flotte scoringer. 

Der var gode præstationer fra alle på holdet og humøret var i top efter sejren, lyder det afslutningsvis fra Nibe-træneren.