HÅNDBOLD: 3. division, herrer

Nibe HK – Aalborg KFUM: 28-18 (16-6)

Målscorer: Frederik »Bomberen« Skak 6 mål, Mikkel Pedersen, Frederik Dahl, Mads Espensen og Anders Møller Droob hver 4 mål, Andreas Brunsgaard, Christian Hedegaard og Mads Krogh hver 2 mål.

Inden kampen mod Aalborg KFUM var der stadig en teoretisk mulighed for, at Nibe HK stadig kunne ende på den tredje sidste plads der skal ud og spille om at blive i 3 division.

Så lørdagens kamp mod Aalborg KFUM var yderst vigtig, da en sejr kunne fjerne alle teorierne og dermed give os 100% ro på i de sidste 2 kampe mod Svenstrup og Thisted. Udtaler træner Jan Frank. Og selvom vi vandt sidst mod KFUM, har de vist at det er et hold der ikke giver sig uden kamp. Så sent som i sidste spillerunde tog KFUM til Løgstør og vandt med 1 mål over Løgstørs opryknings kandidater, så vi skulle være 100% klar på opgaven fortsætter Jan Frank.

Første halvleg stod der Nibe HK op stort set det hele, med solidt forsvarsspil og en super indsats af Michael Pedersen i  målet holdt Nibe Aalborg KFUM nede på 6 mål, hvoraf de 3 var scoret på straffe. Det var tydeligt at vi ramte det helt rigtigt tændings niveau i første halvleg og reelt afgjorde kamp inden 2 halvlegs start udtaler Jan Frank.

I anden halvleg slog Nibe HK ret hurtigt over på Autopilot og begyndte at tænke mere på angrebsspillet end forsvaret, det lod dermed KFUM komme mere med i kampen, uden at Nibe HK på nogen måde slap grebet om kampen. Nibe kunne dermed trække sig fortjent ud af kampen med en sejr på 28-18.

I anden halvleg spillede især Frederik Skak rigtig godt, og helt velfortjent blev han topscorer med 6 mål, det sidste mål var for øvrigt Frederiks sæsonmål nr. 100 udtaler Morten Dahl efter kampen, Morten Dahl kunne også afsløre at Frederik Skak senere på aftenen, under afslutningsfesten for Senior afdelingen, ville blive kåret til årets Herrespiller 2018.

– Nu venter der de sidste 2 kampe før sæsonen er slut, så vi vil opfordre alle til at komme i Nibe Idræts og Kultur center Torsdag aften hvor sæsonen sidste hjemmekamp, bliver endnu et lokalbrag mod Svenstrup Godthåb IF, slutter Morten Dahl.

Nibes Anders Droob i tæt kamp med modstandere fra Aalborg KFUM.