U12 drenge fra Nibe HK er netop hjemkommet fra deres første udlandsophold, og et af de første udlandsophold i Nibe HK generelt. Destinationen var Hamburg, til stævnet Hanse Cup.

Drengene har igennem sæsonen lavet forskellige tiltag for at finansiere turen til Hamburg. Den økonomisk opbakning er blandt andet kommet fra Home Nibe, SIFA, Det Faglige Hus, Nibe HK, samt drengenes målaktier i efterårssæsonen, hvor der blev indsamlet over 11.000,-

Turneringen i Hamburg bød på mange håndboldkulturelle oplevelser: – At spille mod tyske, franske og hollandske hold er slet ikke som at spille mod et dansk hold, trods det er samme spil. Det gav drengene en helt ny opfattelse af spillet og nogle helt unikke erfaringer, siger Andreas Sondrup fra Nibe Håndboldklub, der var med drengene i Hamburg. 

De fleste udfordringer på banen blev dog løst, og turneringen sluttede af med en flot 3. plads til Nibes drenge. Det kan betragtes som meget acceptabelt, dog ærgerligt at vinderen af turneringen var det hold vi mødte i første kamp, og kun tabte til med ét mål, slutter Andreas Sondrup.

Drengene og trænerne havde en fantastisk hold tur, og er nu ekstra klar til klubturen som traditionen tro går til Bov Cup i Kruså d. 20.-22. april.