FODBOLD – Serie 2

Aalborg KFUM - St. Restrup IF: 4-2 (1-1)

Målscorer: 1-1: Emil Fisker, 1-2: Andreas Hedegaard

St. Restrup IF gæstede lørdag Aalborg KFUM, som stadig hænger på i toppen af serie 2-rækken.

Begge hold startede kampen meget jævnbyrdigt, hvor der blev spillet flot fodbold. Efter 20 minutter bragte Aalborg KFUM sig på 1-0. Efter en halv times spil kunne Emil Fisker bringe balance i målregnskabet, da han satte sidste fod på bolden og bragte holdet på 1-1. I halvlegens slutning blev Adi Salahovic vist det gule kort, og St. Restrup IF måtte gå til pause én mand i undertal.

Anden halvleg var blot få minutter gammel, da St. Restrup IF’s Andreas Hedegaard bragte St. Restrup IF i front med 1-2. Efter 60 minutters spil blev St. Restrup-målmand tacklet hårdt, og måtte lade sig udskifte med Michel Valdemar. Efter fem minutter på bænken, hvor Nicolai Konnerup kunne sunder sig var han atter klar til at vogte St. Restrup-målet.

Uheldigvis for St. Restrup-holdet blev kampens sidste 25 minutter en sur en af slagsen. Aalborg KFUM formåede i denne periode at vende 1-2 til slutresultatet; 4-2.