Nibe Håndboldklub var vært ved beach-stævne i Nibe Streetpark.

Nibe HK, JHF og DGI var lørdag vært for kreds 1's U12 Drenge og Pige stævne i standhåndbold.

I alt var 16 hold tilmeldt heraf 3 fra Nibe HK, som for første gang skulle spille på hjemmebane på Nibe Streetpark. Herrer senior afdelingen havde arrangeret salgsbod, med salg af grillmad, sodavand og chips, med hjælp af udstyr fra Camping Agenten, og sponsoren N.O. Jensen havde lavet biludstilling.

Vejrguderne var i den grad og med til at vise det flotte område Nibe Streetpark fra sin flotteste side, fortæller Andreas Sondrup fra Nibe HK. 

Resultatmæssigt gik det også Nibes vej. U12 pige vandt de to første kampe, og var dermed i vinderslutspillet. Her måtte de imidlertid se sig slået i 2 rigtig tætte kampe, og endte dermed på en 3. plads, som var rigtigt flot, da det var pigernes første stævnedeltagelse.

U12 drenge havde et andet forventnings grundlag. For to uger siden deltog de i et JHF beachstævne i Gistrup, hvor både Nibe 1 og Nibe 2 spillede sig i finalen, og dermed både en første og anden plads. Dermed havde drengene store forventninger til sig selv denne lørdag. Det var der også god grund til, Nibe 2, fik en flot 3.-4. plads, og Nibe 1 (på billedet) sluttede øverst på sejrsskamlen med et flot finale sejr over Hjallerup 1. Alt i alt et rigtig vellykket arrangement, som Nibe igen glæder sig til at være vært ved, slutter Andreas Sondrup.