Jane Fuglsang, Fjordgade 9, Nibe, skriver dette læserbrev:

Jeg holder sandelig med Mette Jonassens indlæg i Nibe Avis d. 25/10-2017 – angående Kirkestræde, Nibe by. 

Mit motto er: »fint skal det være men skidt er det«.

Hvorfor stoppe med asfaltering lige der hvor den nye sognegård kan ses og ikke ned forbi Gammel Torv og Grønnegade, forbi møntvask ned mod Toften. Det er simpelhent som et vaskebræt, at når man cykler zig - zik - zig - zak for at undgå hjernerystelse.

Dette gælder også for kørestolsbrugere, rollator, barnevogne og klapvogne; skulle der ikke være en handicap venlig bydel i skønne omgivelser?

Gangstien fra kirken mod det offentlige toilet er heller ikke særlig hensynsfuld.

Kommer man på cykel, el- køretøjer og skal lige ud mod Toften, kører man direkte ud over en fortovskant – Bum Bang og hvad så? 

Skønt, hvis man kunne færdes på mere sikker grund. Hvis skaden sker – hvem betaler så erstatning – kommunen, NEJ!

Vejen fra møntvasken og ned til Toften / Lille Nørregade er også som et vaskebræt, der skal vel også være fint til den nye sognegård.

Som sagt: Fint skal det være men skidt er det. Bum.

Stemmelysten er ikke særlig høj for tiden.