Af: John Hinge Knudsen
Mellem Digerne 1, Staun

Mange kender sikkert historien om en lille dreng, der ville have opmærksomhed, og råbte ulven kommer! Ulven kommer!. Hvorefter folk kom ham til undsætning. Men der var ingen ulv. Og så da ulven kom! gad ingen høre på ham…..

Nu er ulven kommet til Danmark læs Jylland, og man kan jo stille sig selv det spørgsmål igen og igen, hvorfor er det altid jyderne, det skal gå udover med nye tiltag eller kaldt forsøg. Både med dyr og andre materielle ting eks. vindmølleparker (høje vindmøller)

Vi behøver ikke gå så langt tilbage i tiden, det første dyr nogle kloge hoveder syntes vi skulle have var bæveren, den blev udsat i Jylland i et å løb ved Holstebro /Silkeborg så fint så godt, og jo den har da udviklet sig og øget bestanden. Den har bygget dæmninger og til det skulle den jo bruge træ, og den har det ligesom mennesker, vi tager det der er tættest på og lige for. Med det resultat at naboerne, husejerne tæt på å løbet leverede træmaterialer til bygninger af dæmninger, træerne blev simpelthen ødelagt. Så naboerne var naturligvis ikke så glade for denne udsætning af bævere. Men nogle kloge hoveder på Sjælland syntes det var en god ide´ og derved blev det.

Nu er ulven kommet, ja man kan jo stille sig det spørgsmål om hvorfor den forsvandt for 200 år siden, var det på grund af jagt på den, på grund af manglende mad eller simpelthen indavl så de udryddede sig selv. Der er som alle ved kommet et antal ulve til Danmark læs Jylland fra Tyskland, disse ulve har fra de kom herop levet af bl.a. får og lam. Og når man ser på nogle af billederne af disse ofre, kan man stille sig selv spørgsmålet, hvor er dyreværnet henne! De burde jo efter min mening være ude og gøre opmærksom på, at der bør gøres noget, enten indhegning af fåreholdene eller brug af muldyr/æsler, og herunder se på hvor mange leve dygtige ulve Danmark kan bære. Her mener jeg de kloge hoveder på Sjælland også har begået en fejl, men den kan de nå at rette op på. Vurderingsgrundlaget for om Danmark er stor nok til ulve er pt. ikke tilstede, men hvis man nu tog hvalpe fra det kuld på otte, der blev produceret sidste år. Og fordelte dem på henholdsvis Fyn, Sjælland og Bornholm hvor der alle steder er nogle rigtig flotte og fantastiske skove med masser af vildt. Så ville man i løbet af kort tid have skabt sig et godt grundlag for at kunne vurdere om, der er tilstrækkelig plads til ulven i Danmark og evt. om der skal foretages en regulering af disse rovdyr, der pt. i Jylland hygger sig gevaldigt med får og lam. Jeg har hørt, at man i Sverige har et slogan ”SGT” skyd, grav og tystnat……..Det kan jo være sloganet er hørt af andre også, der så på grund af det altid kun er jyderne, der skal stå for skud, har gjort alvor af det og reguleret lidt på mængden af ulve i Danmark læs Jylland.

Venlig Hilsen

John Hinge Knudsen