FODBOLD – Serie 2, herrer

St. Restrup IF – Sønderup/Suldrup: 0-0 (0-0)

St. Restrup IF tog lørdag i mod gæsterne fra Sønderup/Suldrup til et opgør på Frejlev Stadion

Kampen startede med hjemmeholdet i teten, og et meget afventende udehold. St. Restrup IF lagde ud med godt spil, hvor de kombinerede sig igennem, og fik sat det offensive spil op omkring deres hurtige kanter. Det voldte naturlig Sønderup/Suldrup-holdet problemer, og fik dem til at tage et endnu lavere udgangspunkt i deres defensive organisation. Dette kombineret med hårde tacklinger gjorde det svært for St. Restrup IF at tilspille sig den afgørende scoringsmulighed. Efter 40 minutters spil ud spillede der sig en kampafgørende, da St. Restrup IF’s Jakob Kristensen fik to efterfølgende gule kort vekslet til rødt kort og marchordre af kampens dommer. Dette betød, at St. Restrup IF, som udgangspunkt, ville være i undertal resten af kampen. Trods én mand i undertal var stillingen 0-0 ved pausen.

Anden halvleg startede meget lige. Sønderup/Suldrup kom naturlig mere ind i kampen, og fik også tilspillet sig enkelte chancer. Det gjorde St. Restrup IF også. Mod kampens slutning ”brædte det for alvor på” for St. Restrup IF, men hjemmeholdets Benjamin Ajero fik afværget forsøget på egen målsteg.

Trods én mand i undertal formåede St. Restrup IF at holde det ene point hele vejen til sidste dommerfløjt, og kunne efter kampen være tilfredse med indsatsen, og 0-0 som resultat.