FODBOLD – Serie 2, herrer

St. Restrup IF - Bælum: 1-2 (1-0)

Målscorer: 1-0: Andreas Horskær

St. Restrup IF tog lørdag eftermiddag imod bundholdet fra Bælum. Trods deres placering som rækkens agterlanterne, spillede de to hold 2-2 i sæsonens første indbyrdes opgør.

Kampen startede på det jævne fra begge mandskabers side. Bælum-holdet spillede på deres fysisk, mens hjemmeholdet forsøgte med deres hurtige spil over kanterne. Mod første halvlegs slutning blev St. Restrup IF’s Christian Montoya nedlagt i Bælums målflet. Straffespark dømte dommeren. Andreas Horskær viste sig, som vanligt, yderst træfsikker i denne disciplin fra 11-meterpletten, og bragte hjemmeholdet på 1-0. Dette var også stillingen ved halvlegens udløb.

Anden halvleg var som et spejl af kampens første. Bælum spillede på deres fysisk, og ville gerne have bolden op i luftrummet, hvor de havde et kampmæssigt overtag. Omvendt fik hjemmeholdet flere gange sat deres hurtige kantspillere i scene. Efter 55 minutter fik Bælum udlignet til 1-1 efter en situation, hvor bolden smuttede fra hjemmeholdets målmand, og trillede ud til en fri, og umarkeret, Bælum-spiller, der let kunne sende bolden i mål. Efter scoringen holdt begge hold fast i deres udgangspunkt for kampen. Efter 75 minutter kom Bælum i front, da via et gennemspillet angreb, sendte bolden i mål til 1-2. St. Restrup IF pressede her efter på for en udlignende scoring. Her havde de flere gange opspillet til noget godt – men den sidste afgørende aflevering eller afslutning manglede lige de sidste få gram.

Derfor måtte hjemmeholdet sande et 1-2 nederlag ved kampens sidste fløjt. Det betyder at St. Restrup IF tabte tre vigtige points i topkampen, og nu må se Farsø overtage rækkens førsteplads og selv glide ned på tredjepladsen.  

St. Restrup IF tabte tre vitale points på hjemmebane mod Bælum med cifrene 1-2.