
- Mandag, 13. maj 2024
FODBOLD – SERIE 1
St. Restrup IF – Kristrup B : 2-5 (2-4)
Målscorere for RIF: 0-1: Fahim Alekuzai, 2-2: Patrick Lindberg, 2-3, 2-4: Mikkel Frimor Holm Jensen, 2-5: Nichlas Søe Worch
St. Restrup IF tog søndag eftermiddag i mod Kristrup B, på et solbeskinnet Frejlev Stadion, til en nøglekamp i serie 1-kredsen. Begge hold ville med en sejr nærme sig den absolutte topplacering i rækken.
Det var gæsterne fra Kristrup B, der startede kampen bedst, og allerede efter 30 sekunders spil ”brændte det på” for hjemmeholdet, men St. Restrup-anfører Malthe Kristensen fik afværget situationen på målstregen. Efter små 15 minutters spil gik den ikke længere for hjemmeholdet, da Kristrup B fik bragt sig i front med 0-1 efter et gennemspillet angreb. Efter scoringen blev kampen mere af fysisk karakter. Det var især udeholdet, der gerne ville anlægge denne stil, da det tydeligvist passede dem godt. Efter 20 minutters spil havde St. Restrup IF’s Mike Kristensen en gylden mulighed for at bringe balance i opgøret, men hans afslutning fandt desværre ikke målnettet. Efter 30 minutters spil bragte Kristrup B sig på 0-2, da de med en flad afslutning fra 20 meter sendte bolden i mål. Dette var også stillingen efter de første 45 minutters spilletid.
Anden halvleg blev en svær opgave for hjemmeholdet. Det var tydeligt, Kristrup-holdet var godt indstillet på at forsvare deres 0-2 føring hjem, og gjorde deres defensive organisation ganske kompakt. Det lykkedes ind i mellem hjemmeholdet at finde vej igennem denne forsvarsmur, men afslutningerne haltede. I dommerens overtid kom den længe ventede scoring for St. Restrup IF, da Mike Kristensen sendte bolden op i det ene målhjørne til 1-2. Trods et yderligere pres fra St. Restrup IF kom der ikke yderligere scoringsmuligheder til, hvorfor Kristrup B kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret med cifrene 1-2.
Nederlaget var det første i sæsonen til St. Restrup IF, og man skal faktisk helt tilbage til september 2023 for at finde det seneste nederlag i turneringsøjemed til de rødblusede St. Restrup-spillere.