I sidste uge afholdte St. Restrup IF’s fodboldafdeling deres traditionsrige fodboldskole. Igen i år bar den navnet: ”Skousen Aalborg Soccer Camp”.

Lidt flere end hele 200 børn i alderen 6-14 år deltog i år, mens 33 instruktører og assistenter samt mere end 80 frivillige sørgede for, at fodboldene trillede lystigt på banerne i Frejlev. Opbakningen har med andre ord været enorm – ligesom den har været de 14 forgående år. Fodboldskolen er blevet til i et samarbejde med Sport24, men også en række loyale og trofaste sponsorer, som yder en uundværlig hjælp for at give mange drenge- og pigefodboldspillere en skøn uge i fodboldens og fællesskabets navn. Vejrguder var – i det store hele – med fodboldskolen, hvor de fire første dage var perfekte til fodbold, mens fodboldskolens sidste dag, havde tidspunkter som var mere til ”vandpolo” frem for fodbold, men uanset hvad, så har alle foldboldspillerne taget det hele med et smil – lige fra den yngste til de ældste. Fodboldskolen havde som vanligt et hyggeligt og velbesøgt grill-arrangement om fredagen og amerikansk lotteri med en langrække gode gaver – doneret af velvillige sponsorer, hvor der økonomisk flot overskud på den front – lige som gaverne der kunne vindes var yderst flotte.

Skousen Aalborg var igen stolt hovedsponsor for fodboldskolen, som der ud over var støttet af: Hasseris Gymnasium & IB World School, Sparekassen Danmark og den lokale tømremestervirksomhed Stokholm og Sørensen samt fodboldafdelingens samarbejdspartner Sport24 - Aalborg Storcenter. Fodboldskolen var arrangeret af en lille håndfuld frivillige i fodboldafdelingen med hjælp fra en lang række forældre i løbe af ugen i RIF Caféen. / ELR