HÅNDBOLD - Serie 1, damer

Nibe HK - IF Fremad Nørhalne: 21-17 (9-8)

Mål for Nibe: Anne Sofie Jensen 6 mål, Anne Baand 5 mål, Caroline Abildgaard 4 mål, Christina Bruun 3 mål, Astrid Dalum 2 mål, Frederikke Primdahl 1 mål.

Tirsdag aften tog Nibe imod IF Fremad Nørhalne på hjemmebane i Nibe Idræts- & KulturCenter. En vigtig kamp for begge hold. Nørhalne havde nul point inden opgøret, men har spillet flere tætte kampe i turneringen.

Første halvleg var tæt hele vejen til pausen, og Nibe spillede godt, med stor tålmodighed og en flot målmandspræstation af Ea Faurholdt. Ved pausen førte hjemmeholdet 9-8.

Nibe kom godt ud til anden halvleg, spillede med stor tålmodighed i angrebsspillet og forsvarsspillet var godt. Hjemmeholdet kom yderligere foran, og Maria Sondrup stod rigtig godt i mål med flere gode redninger.

I det sidste kvarter af kampen mandsopdækkede Nørhalne Anne Baand og Anne Sofie Jensen. De resterende fire spillere løste angrebsspillet med stor tålmodighed og rigtig gode vurderinger, der alligevel førte til må, og Nibe vandt kampen 21-17.

– Holdet leverede en rigtig flot holdpræstation, med masser af gejst og godt samspil i angrebet og rigtig godt samarbejde i forsvarsspillet. I angrebsspillet spilllede Anne Baand og Caroline Abildgaard en rigtig god kamp, lyder det efter kampen fra træner Annette Jensen.

Nibe møder igen Nørhalne på udebane på søndag – og vi ved på forhånd at det bliver en rigtig svær kamp, lyder det afslutningsvis fra Nibe-træneren.