FODBOLD - serie 2, kvinder

Nibe Boldklub - Aalestrup IF: 3-0 (1-0)

Mål for Nibe: Rikke G. Nicolajsen, Silje Balto, Lea R. Mosegaard.

Lørdag var Nibes bedste kvindehold klar til at tage imod Aalestrup, i sæsonens første regulære turneringskamp. Tidligere på ugen var RKG blevet besejret i Pokalturneringen.

Nibe var således klar til at tage mod Aalestrup, og fortsætte de gode takter fra den gode sejr i pokalkampen. Desværre meldte Aalestrup ud torsdag, at de kun kan finde 10 spillere. Reglerne bestemmer så, at der skal spilles en 9 mands kamp. 9 mands kamp på en 11 mands bane, dog er målene rykket frem, således det lille felt ikke benyttes: – Det er en spillestil, vi aldrig har talt om eller praktiseret, men vi tog udfordringen op, kampen skulle spilles, og træneren ville vinde stort, lyder det fra træner Diana Bergmos – og hun fortsætter: 

– Vi får talt om, hvordan vi skal gribe kampen an, ny opstilling og nye løbemønstre til alle på banen, vi endte i en 3-4-1 opstilling. Det var super svært for pigerne at falde til i den her opstilling, og jeg forstår dem godt, det var en rodet kamp, og vi kunne ikke få lov at gøre banen bred, på samme måde som det lykkedes os super godt i pokalkampen.

Men pigerne kæmpede, og i det 30 minut fik Rikke G. Nicolajsen gjort det til 1-0, en forløsning for pigerne, som herefter begyndte at spille mere af det fodbold, vi har trænet de sidste 2 måneder. Vi holdt Aalestrup fra det helt store.

2. halvleg kæmpede vi videre og manglede lige det sidste oppe foran, men i det 78. minut, kæmpede Mathilde Buus Bergli sig igennem på venstre kant, spillede Rikke G. Nicolajsen i feltet, som vender med bolden, og spillede en helt fri Silje Balto fri inde foran mål, og som scorede sikkert til 2-0; et rigtigt flot gennemspillet mål.

Nibes spillere knoklede videre i anden halvleg, aftalen var en stor sejr, så hjemmeholdet i hvert falde ikke taber på målscoren når puljen skal brydes op i oprykningsspillet. I det 89. minut tilkæmpede Rikke G. Nicolajsen sig et frispark lige udenfor feltet, som Lea R. Mosegaard tager sig af, og sparker i mål til slutstillingen 3-0.

– Det er en kamp, som jeg er rigtig godt tilfreds med, og med det sagt, så håber jeg ikke vi rammer ind i flere 9 mands kampe i år, lyder det afslutningsvis fra træner Diana Bergmos.

Nibe's Mathilde Buus Bergli i nærkamp med to modspillere.