Håndboldskolen i Nibe byder ikke på tavle eller bøger!

Skolernes sommerferie er ved at spille på sidste vers, men inden ferien er helt slut har et stort antal lokale børn tilmeldt sig håndboldskole i Nibe. Håndboldskolen afholdes 10.-12. august i Nibe Idræts- & Kulturcenter, og afholdes af Nibe Håndboldklub og Dansk Håndbold Forbund.

På en håndboldskole er der ingen bøger eller tavler. Til gengæld er der masser af rum til at lære både sociale og sportslige kompetencer på få dage.

Stor opbakning fra seniorafdelingen
– Igen i år holder vi håndboldskole i Nibe, og vi gentager succesen med overnatning på halgulvet mellem søndag og mandag. Det er de lokale unge seniorer spillere fra Nibe HK, som frivilligt deltagere som trænere, og glæder sig til at lære fra sig af sine talenter. Jeg er utrolig stolt af den store opbakning der er fra seniorafdelingen, så vi i år kan mønstre et trænerteam på 11 spillere fra førsteholds herre og damer, forklarer Andreas Sondrup, Håndboldskole ansvarlig i Nibe HK

Rekordernes år
Det bliver rekordernes år igen i år, og håndboldskolen har været inde i en fantastisk udvikling, og vi glæder os til at se om rammerne kan rumme det i år, siger Andreas Sondrup, og tilføjer: – I år har vi 77 tilmeldte børn, til sammenligning havde vi 33 børn tilmeldt i 2017 (som også var stor rekord)

Vi glæder os meget til at afvikle årets håndboldskole, og kunne ikke gøre det uden vores emnore støtte af frivillige arbejdskraft og en række sponsorer, forklarer Andreas Sondrup.

Deltager historik:
2013: 15 deltagere
2014: 18 deltagere
2015: 28 deltagere
2016: 26 deltagere
2017: 33 deltagere
2018: 53 deltagere
2019: 77 deltagere

Deltagerne på sidste års håndboldskole. I år er deltagerantallet steget fra 53 til 77.