FODBOLD - serie 1, herrer

Thisted FC – Nibe Boldklub: 0-4 (0-2)

Målscorer : Gustav Sløk 2, Andreas Schunck og Niclas Schunck

 

Efterårs sæsonens første kamp stod søndag på Lerpytter Stadion i Thisted. Nibe mødte ligeledes Thisted i forårets serie 1; her blev Nibe sendt hjem med et fortjent 3-0 nederlag.

Men ny sæson og med et nyt hold, var de grønne ørne opsat på at få revanche og det fik de i den grad.

Nibe startede bedst og var i boldbesiddelse 90 – 10 % i Nibes favør. Dette gav ikke de store chancer, men overtaget var totalt, forklarer assistent træner Bjarke Skau.

Den nye viceanfører Gustav Sløk driblede 3-4 mand før han hamrede bolden i modsatte hjørne fra 20 meter. Et sindssygt flot mål af den unge og talentfulde komet. Selvsamme Gustav blev stukket i dybden af Niclas Schunck og her kunne Gustav meget flot lobbe bolden over keeperen. Endnu et flot mål.

Resten af 1.halvleg sad Nibe solidt på spillet og hjemmeholdet havde deres besvær med at få spillet til at hænge sammen.

2. halvleg blev en noget ensidig forestilling.

Niclas Schunck scorede til 3-0 efter en friløber, mens Andreas Schunck scorede til 4-0 på et knivskarpt indlæg fra Mathias Johansen.

Kampen gav debut til den unge Emil Rask Colding og Simon Thomsen. To unge og talentfulde spillere som vi nok skal få glæde af på 1.holdet, slutter Bjarke Skau.