FODBOLD: Serie 1, herrer

Gundersted – Nibe 1-2 (0-2)

Målscorer : Andreas Schunck 2

Gule kort : Anders Lassen

Sæsonens tredje kamp var et lokalopgør onsdag aften mellem Gundersted og Nibe på Gundersted Stadion. Sidste sæson endte det med en uafgjort, hvor træner Henrik Bruun sparkede bolden over mål på et straffespark og Gustav Sløk bankede bolden på stolpen ved stillingen 1-1. Så det var et tændt og klar Nibe hold der var opsat på revanche.

Den formstærke Mathias Johansen havde fået genvalg på højre back og det skulle senere vise sig at Mathias gengældte tilliden på flotteste vis. Kampen startede meget lige, hvor det fysiske spil kom før det flotte og tekniske spil.

Nibe blev mere og mere boldbesiddende og dette gav endelig pote. Mathias Johansen driblede 3-4 mand på i højre side og sendte bolden ind til Andreas Schunck, som helflugtede bolden til en fortjent 1-0 føring.

Gundersted forsøgte at skubbe spillet længere op på Nibes banehalvdel, men dette gør man ikke ustraffet. Niclas Schunck overspurtede så Gundersted forsvaret og blev rykket i armen i feltet. Andreas Schunck scorede sikkert til 2-0 på det tildelte straffespark.

Efter pausen fik hjemmeholdet mere tro på tingene. Dette fik Gundersted til at øge presset på Nibe i form af høje bolde, men Nibenitterne holdt stand.

Med 20 minutter tilbage af kampen blev der begået straffespark til Gundersted, hvor Søren Munk scorede sikkert. Blot 5 minutter efter blev Anders Lassen vist det gule kort. Og med en mand i undertal og på Gundersted Stadion, foran med 2-1, krævede det, at de resterende 10 mand var 110% klar og villige til at løbe og kæmpe for hinanden. Så godt, at der stadig er ubegrænset udskiftninger på dette niveau, lyder det fra assistent træner Bjarke Skau.

Nibe red stormen af og kunne for en sjælden gang skyld nappe alle 3 point på Gundersted Stadion.

Næste kamp er hjemme allerede fredag aften kl 18.30 mod nedrykkerne fra Støvring.

Andreas Schenk scorer her sikkert til 2-0 på det tildelte straffespark.