FODBOLD - Serie 1, herrer

Nibe – Skive 2-1 (1-1)

Mål for Nibe : Mathias Johansen og Andreas Schunck

Gule kort : Andreas Schunck og Henrik Bruun

Et topopgør var i vente søndag eftermiddag på Nibe Stadion. Nibe med 10 point og Skive med 9 point. Nibe skulle forsøge at vende den triste hjemmebane statistik i denne sæson, som kun har budt på ét sølle point.

Nibe var uden den bomstærke og solide Anders Lassen, mens Martin Sandvej var kommet hjem sent fredag nat fra den anden side af kloden.

Mathias Johansen skulle dække hullet efter Anders LV. Ellers var den solide højre back, Jesper Droob, tilbage i start 11’eren. Ellers var der genvalg til resten fra Morsøkampen.

Kampen startede med et overtag til Skive, hvor Nibe stod stærkt defensivt og lå og lurede på omstillinger, hvor især Niclas Schunck skulle sendes afsted. Skive spillede bedst, men formåede ikke at omsætte spilovertaget til de store chancer.

Efter 20 minutter gik det hurtigt med Skive kombinationerne og så lå bolden bag en chanceløs, men ellers formstærk, Rico Gertsen i målet.

Herefter skruede Nibe op for det fysiske spil, godt ført an af Jesper Droob, Mathias Johansen, Henrik Bruun og Kasper Jørgensen i firebackkæden. Dette kunne de unge knægte fra Skive ikke lide. Lige inden pausen, kom Andreas Schunck igennem i højre side og bolden sejler ind bag keeperen, som ikke så alt for heldig ud i situationen.

I pausen blev alle enige om at de bare skulle fortsætte med det hårde fysiske spil. Niclas Schunck fremtvang et hjørnespark og på det efterfølgende spark, stangede Mathias Johansen bolden kraftfuldt ind i nettet til 2-1 føring til de grønne.

Skive forsøgte at presse på, men Mathias Johansen var her, der og alle vegne. Han afviste alt og tabte ingen nærkampe. Jeg kunne nævne hele holdet, da alle kæmpede og løb for hinanden. Men bliver altså nødt til at fremhæve den blonde midterstopper, som nok spillede hans bedste kamp i Nibetrøjen til dato, siger assistenttræner Bjarke Skau til Nibe Avis.

Henrik Bruun og Andreas Schunck fik gule kort i den sidste del af kampen, for at spille lige til grænsen, måske et lille stykke over. Men de andre knægte på holdet rykkede sammen og kæmpede det bedste de havde lært, og kampen sluttede med sejr til Nibe på 2-1.

Næste kamp er ude mod de evige rivaler fra muslingebyen Løgstør på lørdag kl 14.00.

Rico Gertsen bokser bolden væk for næsen af Jesper Droob, Martin Sandvej, Martin Johansen, Nikolaj Kjelder, Gabriel Rask og Henrik Bruun.