HÅNDBOLD - 3. division, herrer

Nibe HK – Aalborg HK: 17-21 (7-9)

Målscorere: Mads Krogh 5 mål, Anders Møller  Droob 4 mål, Rasmus Skoda 3 mål, Frederik Dahl Johansen 2 mål, Sebastian Mortensen, Andreas Brunsgaard og Christian Hedegaard hver 1 mål.

Nibe HK første hjemmekamp i 3 division skulle vise sig at blive en målfattig affære, hvor to gode forsvar fik hovedrollen.

– Vi vidste, at vi skulle spille godt i forsvaret for at kunne matche de hurtige spillere fra Aalborg HK, og ud fra et godt forsvar tage teten når vi var i angreb. Første del af planen lykkedes faktisk rigtig fint, vi holder AHK nede på 21 scoringer hvilket normalt er et godt udgangspunkt for en sejr.

Anden af planen lykkedes så desværre overhovedet ikke; vi kom til at mangle timing i vores angrebsspil, og så lukkede AHK’s dygtige målmand helt ned for alt for mange af de frie chancer vi får spillet os til. Og derfor vandt AHK denne gang, udtaler assistent træner Morten Dahl Johansen.

Der er således lidt at arbejde med angrebsmæssigt, inden vi næste lørdag tager en tur til Nordthy slutter Morten Dahl Johansen.