Lørdag den 5. oktober udgav Franciska sit andet album. Et album ved navn »Here´s to us«.

I den forbindelse blev der også afholdt Release koncert i Baghuset i Ålborg. 

Stemningen i rummet var ikke til at tage fejl af. Der var lagt op til et stort show, altsammen indhyllet i intime og nærværende omgivelser. Når man træder ind i rummet, er man, hvis man følger Franciska, ikke i tvivl om at man er havnet det rigtige sted. Rummet er præget af pink farver i form af lys rundt omkring i rummet. I baggrunde høres Franciska album  og på et lærred på scenen kører der en lille video med Franciskas logo roterende og indhyllet i et pink flammehav. Røgmaskinen er også igang og stemningen er forventningsfuld. 

Nogle gæster har hørt Franciska mange gange og for andre er det første gang. Men fælles for alle er at de er aktive følgere af Franciska. 

Formanden for baghuset præsenterede Franciska, og de fire i Franciskas band går på scenen. Publikum rykker forventningsfulde tæt på scenen. Bandet går igang, men ingen Franciska er at se. Pludselig bliver ordene »It´s not me« sunget og så er vi igang. Franciska kommer frem bagerst i lokalet går syngende igennem publikum frem mod scenen, op til de fire bandmedlemmer. 

Publikum bliver fra dette tidspunkt taget igennem et 70 minutters show med rock´n´roll på fuld tryk.  De oplever en levende stærk forsanger, med et meget velspillende band bag sig. Publikum er bjergtaget. Franciska og bandet favner bredt. Koncerten rummer både en god gang rock´n´roll, sjove historier om hvordan sangene er blevet til, en hårdtslående duet, masser af humor, masser af alvor og ikke mindst et solo nummer på klaver, som mange blandt publikum efterfølgende fortalte havde givet dem tårer i øjnene.

Franciska – en vaske ægte rock-mama, helt ind til skindet!

Det blev til to sæt fyldt med overraskelser og alt det ingen forventede. Det var ihvertfald det der blev udtalt fra flere publikum efterfølgende. 

De der havde hørt Franciska før sagde: – »Hold nu op der er sket meget siden sidst. I er blevet så meget vildere og federe og hvor skete der bare meget vi ikke forventede«. De der ikke havde været til en live koncert med Franciska før, sagde samstemmigt, at de ikke havde regnet med det de så og hørte.

En enkelt fan var kørt helt fra Slagelse for at høre Franciska, og i følge ham er Franciska så meget mere end pink hår og rock´n´roll: »Hun tager fat i sjælen og kroppen med sine sange og sin stemme og vrider det hele rundt. Det går lige i hjertet« udtaler han, med sin tydelig sjællandske accent.

Efter koncerten blev der uddelt en masse ros til bandet og Franciska. Der blev solgt CD´er og Vinylplader blev forudbestilt og ikke mindst blev der blev skrevet en del autografer.

Franciska: – »Det var den fedeste koncert EVER! Fantastisk publikum, fantastisk stemning, fantastisk band, alt spillede bare. Og så al den rode respons … Wou! Det er for vildt. Vi væltede fan’me det pis!«

Franciska beskriver efterfølgende sin taknemmelighed for hver og en fremmødt til koncerten, for hver og én følger og ikke mindst for hendes band.

Janne Franciska stammer fra Lundby, og har spillet på Nibe festivalen i 14 år solo og to gange med band. Senest også på dette års Stafet for Livet i Nibe.

Bas/kor: Søren Leo. Trommer: Jacob Dreyer. Lead guitar: Jon Kobberup. Guitar/kor: Parnuuna Kristiane Thornwood.Vokal/Guitar/klaver: Janne Franciska.