HÅNDBOLD - 3. division, herrer

Løgstør IF – Nibe HK 27-26 (12-13)

Målscorere Nibe HK: Anders Møller Droob 7 mål, Mads Krogh og Rasmus Skoda hver 5 mål, Andreas Brunsgaard og Frederik Dahl hver 3 mål, Sebastian Mortensen 2 mål, Kris Kristensen 1 mål

Kampen på udebane mod Løgstør blev som forventet en meget tæt affære, og i en fyldt Lanternen blev det desværre Løgstør, der havde de berømte eller i vores tilfælde de berygtede marginaler med sig i slutfasen og snuppe de 2 point fra os udtaler Ass. Træner Morten Dahl Johansen efter kampen.

Nibe HK kom rigtig fint fra start i kampen og bragte sig  i første halvdel af  første halvleg hurtigt foran med 3 mål, det skyldes bl.a. et offensivt forsvar og gode gennemførte angreb. Nibe HK havde gennem hele halvlegen godt fat på Løgstør indtil de berygtede marginaler gik Nibe Hk imod. Sidst i halvlegen ramtes vi af et par udvisninger som typisk tilfalder et udehold, så Løgstør henter lidt ind på os og vi er kun foran med 1 mål til halvleg udtaler ass. Træner Morten Dahl Johansen.

I anden halvleg første halvdel gentager historien sig, Nibe HK er i teten og har fint styr på kampen. Men igen rammes vi af 2 udvisninger, hvor dommerne bliver godt hjulpet på vej af et talstærkt og medlevende publikum i Lanternen, sådan er det bare at være udehold lyder det fra Morten Dahl Johansen. Løgstør kommer derfor med 12 minutter igen op på uafgjort, og herfra bølger kampen frem og tilbage indtil i sidste minut hvor Løgstør bringer sig foran 27-26. Nibe HK har chancen i de sidste sekunder af kampen, men Løgstør formår at bremse angrebet og kan derfor trække sig sejrrigt ud af kampen.

Modsat sidste sæson hvor vi mange gange trak det længste strå i sådanne kampe vender det lige nu den anden vej slutter Morten Dahl Johansen. Sidste kamp for Nibe HK 3 div. Herrer inden julepausen bliver på lørdag mod Hjørring i Nibe Idræts & Kultur Center.