Santander Cup

Nibe HK 3. div – Randers HH 2 div.: 24-29 (13-13)

Målscorere for Nibe HK: Mads Krogh 7 mål, Anders M Droob og Gustav Kalstrup Hess hver 3 mål, Christian Hedegaard, Kris Kristensen, Henrik H. Jensen og Frederik Dahl hver 2 mål, Jakob Schüsler, Mikkel B. Pedersen og Max F. Olsen hvert 1 mål

Nibe HK herrer havde torsdag aften besøg af Randers HH fra 2 div i 4 runde af Santander Cup. Det blev samtidig også endestationen for Nibe’s herrer, da Randers kunne trække sig sejrsrigt ud af kampen med en sejr på 24-29.

Nibe HK startede kampen godt og havde fint styr på Randers HH i første halvleg, midt i halvlegen var Nibe foran  med 2 mål, men Randers kom tilbage og første halvleg endte uafgjort 13-13.

I anden halvleg forløb stort set på samme måde ind til midt i halvlegen hvor Nibe HK rammes af et direkte rødt kort til Anders M. Droob, der helt uden fortsæt kommer til at takle en modstander i ansigtet, det giver lige Randers den overhånd, der gør at de kan bringe sig foran med 2 mål, og Nibe skal i slutfasen jagte Randers. Randers vinder kampen med 24-29.

Efter kampen udtaler Nibe træner Michael Svenstrup. Jeg vil godt rose holdet for i dag at spille disciplineret og klogt gennem hele kampen, og så er det selvfølgelig brandærgerligt, at vi ikke kan spille med alle mand i slutfasen, det giver efter min mening lige det lille minus til at vi ikke kan være med Randers i slutfasen.

Næste kamp for Nibe HK er allerede lørdag, hvor turen går til VIF Mors


Nibes Kris Kristensen sender kuglen afsted mod Randers' målmand.