HÅNDBOLD - 3. division, herrer

Nibe HK – Brabrand IF 30-19 (14-11)

Målscorere for Nibe:
Frederik Dahl Johansen 8 mål, Rasmus Skoda 6 mål, Mads Krogh 5 mål, Andreas Brunsgaard 4 mål, Mikkel B. Pedersen 3 mål, Christian Hedegaard 2 mål, Max F. Olsen og Jakob Schüsler hvert 1 mål.

Kampen mod Brabrand IF var på forhånd udråbt som en af mange kommende nøglekampe af Nibe’s træner Michael Svenstrup: – Vi er endt i den situation, at hver kamp fra nu og frem mod slutningen af sæsonen, bliver små finale kampe. Kampen er ingen undtagelse, vi vandt kampen mod dem før jul, og vi lærte af den kamp at de er utrolig svære ryste, selv om de kommer bagud bliver de ved til sidste sekund. Og da de i sidste spillerunde vandt overbevisende mod Aalborg HK, skal vi være klar til en hård kamp, udtalte Svenstrup før kampen.

Første halvleg af kampen blev netop spillet udfra den forudsigelse, Nibe HK havde gennem hele halvlegen fat i den lange ende, men Brabrand kæmpede godt og Nibe HK havde derfor svært ved at komme afgørende foran, dog var Nibe fuldt fortjent foran 14-11 ved pausen.

I anden halvleg var det dog tydeligt at Nibe HK havde flest kræfter og ressourcer, i forhold til Brabrand og Nibe kunne ubesværet trække fra. Nibe spillede hurtigt og sikkert angrebsspil og stod godt i forsvaret og kunne vinde kampen sikkert 31-19.

Nu venter endnu en spændende kamp fredag aften, hvor vi tager en tur til Aalestrup IF, Aalestrup er rækkens tophold, så vil skal virkelig spille godt for at få noget med hjem derfra, men netop kampene mod Aalestrup har altid været spændende og med garanti for god fight, så mit forslag er at droppe X-Factor og køre en tur til Aalestrup for at heppe på drengene, udtaler holdleder Morten Dahl efter søndags-kampen.