HÅNDBOLD - Serie 1, damer

Skalborg - Nibe HK: 22-18 (10-10)

Mål for Nibe HK: Sascha Skak 5 mål, Anne Sofie Jensen og Anne Baand hver 4 mål, Astrid Dalum 3 mål, Sarah Bach og Sofie Klitgaard hver 1 mål.

Nibe Håndboldklubs bedste damehold spillede torsdag aften på udebane spillet mod Skalborg. En kamp der for begge hold var vigtig at vinde. Det blev en tæt 1. halvleg hvor Nibe havde svært ved at dække op mod hjemmeholdets indspil til stregen. – Vi manglede lidt hårdhed i forsvaret, og vi fik ikke lavet frikast nok, lyder det fra holdets træner Annette Jensen efter kampen.

I anden halvleg blev det svært for gæsterne at finde muligheder i angrebsspillet, og Nibe havde svært ved at score på Skalborgs målmand. Nibe kom bagud med tre mål, og hentede det igen –men i de sidste minutter trak Skalborg fra og vandt kampen 22-18. 
Fra træneren er der stor ros til Nibes Ea Faurholt, der trods nederlaget stod en god kamp i målet.