FODBOLD, serie 1, herrer

Thisted – Nibe: 2- 2 (0-1)

Målscorere for Nibe: Andreas Schunck og Gustav Sløk Jensen

Gult kort: Niels Rise.

Nibe Boldklubs bedste herre i s. 1 skulle lørdag eftermiddag til Thisted for at møde 2. divisionsklubbens 2. hold. Nibe var endnu engang afbudsramt, 6 afbud havde ramt holdet, bl.a. fra holdets målmand hvilket betød, at holdets træner Nicolai Nielsen måtte trække i målmandstøjet. Nye spillere i forhold til kampen mod Støvring var Jakob Rise (debutant) Mathias Svendsen (debutant) Rasmus Holgaard Jensen (debutant) Markus Kirring og Bertil Lasthein. Det var et spændt Nibe hold der gik på banen i Thisted, der var brug for navneleg og andre indslag inden kampen, for lige at finde ud af hvem sidemakkeren var, og hvis ikke træner Nicolai Nielsen havde været på banen var gennemsnitsalderen på Nibe holdet omkring de 19 år.

Thisted havde til kampen valgt at stille med et meget stærkt og teknisk dygtigt hold, så Nibe holdet blev udfordret og presset tilbage på banen fra kampens start. Thisted havde den stærke blæst i ryggen og det ene angreb efter det andet bølgede mod Nibes forsvar. Forsvaret stod perfekt og formåede at holde Thisted på god afstand fra Nibe målet; kun på hjørnespark var der fare på færde, og med lidt held kunne Thisted godt havde fortjent en scoring. Nibe holdet indeholder trods alle afbuddene individuel kvalitet og lige nøjagtig det, var medvirkende til, at holdet efter 18 minutter i en kontra kunne score til 0-1 ved Andreas Schunck hvilket blev pausestilling.

Pragtpræstation af samtlige på Nibeholdet i 1. halvleg
2. halvleg: Vinden i ryggen og en føring på 0-1. Stemningen var i top og energien til at præstere i de sidste 45 minutter var 100 %. 58. minutter spillet: Gustav Sløk slideren over alle slidere dribler 2-3 Thisted spillere, hans driblinger bringer ham på kanten af straffesparksfeltet i venstre side og med det lidt kolde venstreben sparker han bolden ind bag en sprællende Thisted-målmand, og stillingen var så 0-2 til Nibe.

Thisted presser stadig på, de spiller det bedste fodbold og deres chancer bliver større og større, efter 63 minutter reducerer Thisted og Nibe holdet er for en stund stresset, men klør stadig på og i det 68 minut bliver Andreas Schunck nedlagt i straffesparksfeltet. Gabriel Martines tager ansvaret, men desværre for ham og Nibe misbruger den meget dygtige spiller muligheden for at bringe holdet foran 1 – 3. Nibe er efterfølgende stadig presset, Niels Rise får gult kort efter 70 minutter og med en spiller i undertal lykkes det Thisted at udnytte et hjørnespark til udligning til 2-2 efter 75 minutter.

Trods bange anelser klarede Nibes træner målmandstjansen med bravur, en enkelt eller to svipsere men også en kampafgørende redning på et kritisk tidspunkt. God debut til Rasmus »Ralle« i start-11, Bertils og Jonas Lauersens evige løb og energi.

– Hvis et hold skal fungere optimalt, især i pressede situationer, skal motivationen fra spillerne på bænken være tilstede, og det var den gode indhop fra »Svenne« Jakob Rise og unge »Kirring«. Stor præstation de fire »pædagoger«, holdets hurtigløber Mads Vasegaard, trods skade, spiller. Mads med fantastisk fornuft og energi – sidst, men ikke mindst, Nibes  kæmpetalent Simon Sørensen. Vi var før kampen bange for, om Nibe Boldklub havde brugbare serie 1 spillere til fremtiden. Efter kampen ser fremtiden lys og positiv ud for herrefodbolden i Nibe boldklub, lyder det fra en optimistisk ledergruppe omkring Nibe-holdet.