Super Corona Cup 2020 afløste aflyst DM i sprint

DM sprint skulle være afholdt denne weekend i Bagsværd, men blev aflyst pga. Corona. I stedet afholdt Silkeborg Kajakklub Super Corona Cup, hvor Lærke, Søren og Silke Carøe Petersen deltog for Nibe Roklub.

Det blev til flere stykker metal de tre Nibe Roere kunne tage med hjem. Silke fik sølv i firer-kajak på 500 m Mix. Søren fik to gange bronze på hhv 200 m og 500 m i toer-kajak. På 200 m stillede han op med Jeppe Christensen fra Kano og Kajakklubben Limfjorden (Lindholm), på 500 m stillede han op med Oscar Schaufuss fra Silkeborg Kajakklub. Lærke fik bronze på 5000 m i ener-kajak.

Det var årets første og nok også eneste sprint stævne som foregik stort set lige som før der var corona. Der var adgang for publikum i afmærkede områder, og der var god stemning ved Søsportens Hus i Silkeborg hvor stævnet blev afholdt. Det var glade Nibe-roere der kunne tage hjem søndag eftermiddag efter en intens stævneweekend.

Søren og Jeppe på vej til bådkontrol.