- onsdag, 23. september 2020
FODBOLD - Jyllandsserien Kvinder:
Nibe B – B52/Allborg 2-2 (1-0)
Mål for Nibe: Mathilde Buus, Sara Gertsen
Efter to et måls nederlag i de sidste par runder var det en vigtig hjemmekamp mod kvinderne fra B52.
Aalborgholdet har efter en hård start fået en del spillere klar efter skader og sygdom, så det var et topmotiveret udehold der mødte op på Nibes dejlige kunstgræsbane.
Nibes kvinder var til gengæld ramt at lidt småskader og arbejdsrelaterede afbud til kampen, men vanen tro tryller træner Jens Thorup et slagkraftigt hold på benene.
Fra første fløjt kunne det tydeligt ses at B52 var kommet for at vinde og pressede Nibe godt tilbage på banen. På trods af at spillet mest foregik på den ”grønne” halvdel, så slog Nibe til med et af deres giftige våben – nemlig kontraløbene. Et perfekt gennemført angreb og Mathilde Buus scorede sikkert (igen) og 1-0 til hjemmeholdet ved pausen.
2. halvleg blev lidt mere lige spillemæssigt og i det 75. min fik Nibe øget til 2-0 ved ”Bomberen fra Bislev” - Sara Gertsen. Det holdt dog kun kort tid da gassen røg lidt af ballonen og B52 pressede Nibe helt tilbage på banen og med to scoringer i de sidste 5 min. kunne dommeren fløjte af ved 2-2.
– Alt i alt et okay resultat set over hele kampen, men det er altid svært at sluge når modstanderen udligner i overtiden, udtaler træner Jens Thorup der tilføjer at man med resultatet fortsat har lidt afstand til netop B52.
Nu venter Der to kampe mod Aabybro IF som kan afgøre om Nibe hænger på i den bedste halvdel eller om der skal spilles lidt nervepirrende kampe i sidste halvdel af turneringen.