HÅNDBOLD – 3. division, herrer

Løgstør HK - Nibe HK 18-21 (8-8).

Målscorere for Nibe: Gustav Hess 7, Mads Espensen 4, Frederik Dahl 3, Frederik Skoda 2, Max Fredsgaard 2, Mads Krogh 1, Anders Droob 1, Andreas Brunsgaard 1

Kampen spiller for Nibe: Mathias Jensen (redningsprocent på 50%)

Der var sæsondebut en torsdag aften på udebane i Lanternen i Løgstør, mod sidste sæsons nr 2 i rækken. Herfra fortæller Nibes træner Lasse Thomsen:

– Vi vidste, at det var et godt hold, vi skulle møde, som altid kæmper i 60 minutter. Og samtidig vidste vi ikke helt hvor vi selv stod inden kampen, da opstarten træningsmæssigt har været fin, men træningskampene har været dårlige.

Derudover havde Corona også spillet ind for os, med et afbud på dagen fra Christian Hedegaard, som afventer svar på test. Men samtidig også en klarmelding på dagen fra Gustav Hess, som fik negativt svar fra test.

– Det er altid svært at spille mod Løgstør, og denne gang blev det meget rodet for begge hold. Det virkede tydeligt at det var over 6 måneder siden, at der var spillet en turneringskamp. Begge angreb havde svært ved at komme i gang, kombineret med gode målmandspræstationer i begge ender, betød at der kun stod 8-8 ved pausen.

I starten af anden halvleg kom vi hurtigt foran med 4 mål, hvorefter en række udvisninger gjorde det svært. Og det var derfor helt lige inden de sidste 10 min, hvor kræfterne slap op for Løgstør.

Det var tydeligt, at I de perioden, hvor vi fik tempoet skruet i vejret, kunne Løgstør ikke følge med. Her var særligt Gustav Hess en stor trussel med 7 flotte scoringer.

Ny opgave venter lørdag kl 15 i Nibe, hvor Støvring kommer på besøg.

Støvring startede også med sejr i første runde og det bliver spændende at se hvad oprykkerne kan byde på, slutter Lasse Thomsen.