Nibe holdt med en sejr i Skalborg afstand »fra ryggen til muren«.

FODBOLD: Serie 1, herrer:

Skalborg-Nibe: 1-2 (1-1)

Målscorer: 1-1 Andreas Schunck, 1-2 Niclas Schunck

Kampens spiller: Mads Vasegaard

Lørdag skulle Nibes førstehold en tur til Skalborg efter holdet har haft modgang og tabt tre kampe i træk. Holdet var derfor under pres, da det nu er blevet en del af bundstriden. Men taktikken var klar og simpel; max to berøringer og konstant bevægelse mod et kompakt Skalborghold.

Man må i den grad sige at spillerne havde lyttet efter, for de leverede den bedste halvleg siden de mødte Helsted på hjemmebane. Halvlegen igennem flåede Nibe, Skalborgs organisation fra hinanden med hurtig boldomgang og den må ved pausen have stået 70-30 til Nibe i boldbesiddelse.

Første chance tilfaldt Bertil Lasthein. En velspillende Andreas Schunck slog et knivskarpt indlæg ind i bagerte område, hvor Bertil fik afsluttet med låret men bolden ramte desværre stolpen. Kort tid efter kom Niels Rise igennem men han fik taget et træk for meget og Skalborg fik afværget.

Pludselig fik Skalborg et frispark, hvor de sendte bolden indover. Mathias Johansen fik snittet bolden videre til en Skalborg spiller som ufortjent kunne gøre det til 1-0. Nu frygtede man Nibe ville lade sig påvirke, men tværtimod. Nibe fortsatte det flotte spil med Gabi, Gus og brødrene Schunck som arkitekterne og Nibes fremadstormende backs og kanter som den evige trussel til Skalborgs bagkæde.
Efter 30 minutter blev Niels Rise sendt i dybden og tog et træk forbi keeperen som nedlagde ham, straffe. Mathias Johansen havde øvet sig til træning i 3 uger men èt er træning, noget andet er kamp når det kommer til straffespark. Mathias fik ikke ordentligt træf på og målmanden reddede i to omgange. 5 minutter efter sendte Mathias Johansen et fremragende indlæg ind til Andreas Schunck som først headede på overliggeren men efterfølgende headede den i mål.

Efter pausen var kampen en anden. Skalborg sad tættere på Nibe, hvilket gjorde spillerne frustrerede. Efter 15 minutter fik Mads Vasegaard et dumt gult kort. Nibe kæmpede 10 minutter i undertal og det var da også en forvandlet Mads Vasegaard som kom ind og ville gøre skaden god igen, hvor han leverede den ene erobring og clearing efter den anden. Nibe begyndte mod slutningen at få mere fat og ti min før tid fandt Andreas Schunck brormand Niclas som resolut hamrede bolden i kassen. Nibe kæmpede sejren til stor forløsning og jubel efter kampen.

Næste opgør er hjemme mod Thisted søndag den 25/10 kl. 13.30