Nibe-Hornum: 1-1 (1-0)

Målscore: 1-0 Niels Rise

Nibe jagter fortsat første sejr i dette efterår og igen blev De Grønne Ørne dukket i overtiden, ligesom det ofte er sket tidligere både i foråret og et par gange dette efterår. Manglende ro i pressede situation, samt kynisme blev endnu engang nøgleordende i en kamp som aldrig må være blevet farlig.

Der skal dog lyde en stor ros til hjemmeholdet for til tider rigtig flot fodbold og heroisk fight. Kampe som disse giver uden tvivl de unge spillere hår på brystet, lyder det fra Nibes assistenttræner Allan Nicolajsen.

Der stod Nibe på de første 35 minutter, hvor Hornum kun sporadisk var at finde på Nibes banehalvdel. Efter 30 minutter blev Niels Rise nedlagt i feltet og han scorede sikkert til stor forløsning for hjemmeholdet. De sidste 10 minutter af første halvleg blev Nibe dog trætte, da de halvlegen igennem havde spillet med højt tempo. Hornum kom frem til flere muligheder men en velspillende Jonas Frendrup fik reddet de halve forsøg.

Anden halvleg startede meget lige, hvor det bølgede frem og tilbage. Største chance til Nibe tilfaldt Bertil Lasthein, som var fri foran målmanden, men trætheden gjorde, at han ikke fandt balance og afsluttede derfor lige på målmanden. Resten af halvlegen var det herrefight fra især Nibe. Banens bedste, Mads Vasegaard, stoppede den ene chance efter den anden. Også Mathias Svendsen var her, der og alle vegne som en anden Joachim Mæhle, men mod slutningen af kampen var det kun de yderste kræfter, Nibe havde tilbage. Og det hele sluttede værste vis. Set over 90 min er det den bedste dommerpræstation der har været på Nibe Stadion i lang tid, men 3 minutter inde i overtiden slår Hornum et indlæg, hvor Jonas Frendrup ser ud til at have begge hænder på bolden og bliver underløbet af en Hornum spiller og taber bolden, hvorefter en anden sparker bolden i det frie mål. Hele stadion ser måbende til, da dommerens fløjte forbliver tavs. Dommeren fløjtede af kort efter og Nibe sad chokeret tilbage, beretter Allan Nicolajsen.

Emil Lassen udtaler efter kampen: »Ja, det er vildt ærgerligt, at en dommerfejl bliver så afgørende, men vi må også se indad. Kampen må aldrig blive så spændende. Vi skal bare lukke den kamp til 2-0«. Simon Sørensen supplerer: »Vi mangler ro i afgørende situationer. Ville ønske jeg selv kunne tænke mig til at vi f.eks er i det 40. minut sidst i kampen men det kommer sikkert med rutinen«.