FODBOLD_Serie 1, kvinder

Nibe Boldklub  - Hornum IF 0-1 (0-0)

Den sidste kamp for serie 1 kvinder blev aldrig den afslutning man havde håbet på mod Hornum IF.

Nibe sad dog på kampen fra start til slut med kun enkelte udfald, hvor Hornum kom frem til et par løse chancer.
Nibe brændte den ene afslutning efter den anden, og kun en velspillende Hornum målmand og overliggeren var i vejen, hvis der ikke blev skudt over mål. 
2 minutter før slutfløjt scorede udeholdet helt ufortjent på en tilfældig dødbold. 

Nibes Frederikke Kanstrup bremses i sit fremløb af Hornums målvogter.

Nibe er næste sæson fortsat at finde i serie 1. Det bliver dog uden cheftræner Jens Thorup der lægger trænergerningen på hylden efter en lang karriere.
Fra Nibe Boldklub vil vi gerne takke Jens for indsatsen gennem årene og ønsker ham held og lykke med sit otium, lyder det fra holdets assistent træner Michael Frendrup. 
Holdet og Jens træner dog fortsat året ud hver onsdag.
På et spillermøde senere på måneden regner afdelingen at have næste sæson setup klar, oplyser Michael Frendrup til Nibe Avis.

Træner Jens Thorup – stopper som træner efter sæsonens sidste træning.