HÅNDBOLD – 3. division, herrer

Nibe HK - Aalborg HK 34-30 (16-10)

Målscorere: Benjamin Batsberg og Mads Krogh 8, Jakob Schüsler og Gustav Hess 4, Frederik Dahl 3, Casper Drensborg, Christian Hedegaard og Max Fredsgaard 2, Thomas Larsen 1.

Kampen mod førerholdet Aalborg HK, var lidt en gratis kamp for hjemmeholdet Nibe, siger Nibes træner Lasse Thomsen, som videre fortæller fra kampen:
– Vi vidste at vi kunne være med, hvis alt flaskede sig, men at det var et rigtig godt hold vi var oppe imod.

– Vi fik taget en del taktiske initiativer med i forberedelserne til kampen og tog de chancer der skulle til, for at vinde den lille fordel over på vores side.
Det viste sig at virke! Kampen blev en lang Nibe opvisning, hvor vi førte fra start til slut.

– Det virkede som om at Aalborg HK kom til Nibe med sikkerhed på at tage 2 point med hjem, hvilket var den første fejl de lavede. Da deres træner samtidig annoncerede at de skulle i byen og feste efter kampen, var det ren benzin på bålet.

– Fra start fik vi godt fat med vores offensive forsvar, kombineret af gode redninger fra Michael Bisgaard i målet. Vores kontra fungerede og særligt de 3 bagspillere var ustyrlige for Aalborg HK i 1. halvleg.

– Efter pausen kom Aalborg HK endelig op i tempo og fik scoret et hav af mål. Men vi fik svaret igen og endte med at »bytte mål« nærmest resten af kampen. De kom aldrig tættere på end 3 mål og vi var ikke for alvor under pres.

En perfekt dag på kontoret, hvor spillerne leverede præcis hvad vi havde aftalt inden kampen, slutter Nibe træneren.

Holdet og træneren ser nu frem mod kampen næste torsdag i Fjerritslev, som bliver helt anderledes, mod et bundhold der har alt at vinde.