
- lørdag, 17. september 2022
- en fodboldkamp, som kun Nibe havde æren af, og hvor modstandernes tilgang til kampen svingede fra sørgelig til usmagelig.
FODBOLD - Serie 2, herrer
Terndrup-Nibe 1-3 (1-2)
Målscorere for Nibe: 0-1 Marcus Adelsen, 0-2 Laurits Anker, 1-3 Gustav Sløk
Gult kort: Marcus Adelsen
Kampens spiller: Gustav Sløk, 15 stemmer!
Nibe skulle fredag en tur til Terndrup. En udebane som er kendt for at have en usympatisk tilgang til dette smukke spil. At gøre kampen grim lykkedes Terndrup med, men afbudsramte Nibe kæmpede i alle 90 minutter og viste uhørt kynisme, hvor især anfører Gustav Sløk var iøjnefaldende, hvilket hans blodnæse og hævede storetå efter kampen var et tydeligt bevis på.
Bertil, Gabi og MJ var væk. Svendes fly var forsinket og måtte melde afbud i sidste time, hvilket betød at Nibe kun havde to udskiftninger, hvor den ene, Mikkel Høj, næsten ikke kunne løbe grundet en hævet ankel. Der skulle derfor findes noget ekstra frem hos drengene, som også betød comeback til Asbjørn Corfitz og den gamle ræv Jesper Møller som begge var i startopstillingen.
Kampen startede med Terndrup i teten. Men efter de første 10 minutter fik Nibe mere fat. Marcus Adelsen leverede varen og bragte Nibe foran. Et par flotte driblinger og en tør huk fra kanten af feltet bragte Nibe på 1-0. Derefter sad Nibe på begivenhederne men blev desværre sat tilbage af et gult kort til Marcus Adelsen. Men med en mand i undertal bringer Nibe sig alligevel på 2-0. Et fremragende indlæg fra en af kampens spillere, Kristian Berger til »Ankerstjerne«, som flot løb imellem Terndrups forsvar og headede bolden i mål. 5 minutter før pausen får Terndrup dog reduceret, hvilket gav dem »blod på tanden«.
I halvlegen gik anfører Gustav Sløk forrest og gav en opsang til sine holdkammer og bad om mere intensitet og kontrol. Ét er at sige det, noget andet er at vise det. Der var kun spillet 5 minutter af anden halveg før Gus afdriblede et par Terndrup spillere og fra kanten af feltet i den ene side hamrede den modsat utagelig for målmanden til 1-3. Halvlegen igennem blev en rodet affære, hvor de unge måtte finde deres indre kriger frem. Spillerne stod sammen og kæmpede bravt, hvor det især var iøjnefaldende at de stod imod den usmagelige tilgang fra Terndrup, som bød på sene tacklinger og grimme tilråb fra bænken. Simon Sørensen modtog endda en lussing fra Terndrups anfører mod slutningen af kampen. Sørgeligt, men Nibe vinder i den grad på, ikke at gå med på Terndrups tilgang.
– Tror det er første gang i umenneskelige tider jeg ikke har lyst til at sige tak for kampen til en modstander. Dommeren sætter overhovedet ikke ind og stopper Terndrups usmagelige tilråb, som endda kommer fra bænken, og især træneren og anføreren. Imponerende som drengene holder fokus og står sammen igen i dag, lyder det fra Nibes cheftræner Allan Carol Nicolajsen.
Nibe vinder for 5. gang i træk og lægger pres på Svenstrup, som spiller lørdag.
Næste kamp er søndag den 25/9 hjemme mod Nørresundby kl. 15.30.
Kom op og støt holdet til 6 sejr i træk, lyder det utvetydigt fra træner team'et!