HÅNDBOLD: 3. division, damer

Aalborg HK – Nibe HK: 27-24 (12-11)

Mål for Nibe: Julie Jensen 12, Marie Dalum 7, Serine Nord og Julie Stoltz hver 2, Sofie Klitgaard 1.

Lørdag drog Nibe HK’s 3. division damer til Aalborg HK i en svær kamp, og det blev også en kamp hvor vi var udfordret, lyder erkendelsen far Nibe-træner Mogens Roed.

Mogens Roed fortæller om kampen:
– Kampen startede meget lige og efter 8 minutters spil var stillingen 4-4, derefter kom vi i et regulært stormvejr, hvor hverken vores forsvar eller angreb fungerede, og efter 20 minutter var vi bagud med 12-5. Men pigerne var opsatte på at kæmpe videre og vi fik forsvaret op i gear foran Lærke Christensen i målet. Det giver hele forsvaret meget bedre betingelser, og vi holder Aalborg HK fra at score de sidste 10 minutter af 1. halvleg. Angrebet kommer op i tempo og vi går til pause kun bagud med 12-11.

2. halvleg er jævnbyrdig hele vejen. og vi er foran 18-17 og 22-21, men bliver som i sidste kamp ramt af udvisninger, hvor man sagtens kan diskutere om 2 af de 3 vi får er OK, men udvisningerne betyder desværre, at vi taber to undertalsperioder med 5-0, og vi bliver nødt til at satse de sidste 5 min Trods en ihærdig slutspurt taber vi desværre kampen med 27-24.

– Vi må også erkende at Aalborg HK er et stærkt hold, og ingen tvivl om at de vinder på en større bredde, og er i slutfasen dygtige til at udnytte overtalsspillet. Vi brugte også mange kræfter på at komme tilbage i kampen efter at være bagud med 7 mål, men kæmpe ros for aldrig at give op, og det lover godt i de sidste kampe. – Skal man fremhæve nogle spillere så er det Julie Jensen som i det meste af kampen »fik lov til`at spille håndbold« og ikke blev mandsopdækket hele tiden, men også Marie Dalum på højre fløj spillede en stor kamp.

Næste kamp er allerede på Torsdag aften hjemme mod Tornby, hvor vi gerne skal tilbage på sporet igen og få en sejr, håber at se mange i hallen og bakke både damerne og herrene op, så vi kan få 4 point ind på kontoerne. Samtidig var det fedt at se så mange tilskuere i Aalborg HK som hjalp os meget, slutter en meget optimistisk Nibe-træner.