- Mandag, 4. november 2024
HÅNDBOLD: 2. division, kvinder
Sæby HK – Nibe HK: 32-29 (19-15
Mål for Nibe: Line Helenius 9, Julie Jensen 5, Marie Hjortshøj 4, Karoline Engstrøm og Anne Baand begge 3, Marie Dalum og Sara Nord begge 2, Amalie Adelsen 1
Lørdag eftermiddag var Nibe HK’ kvinder en tur i Sæby for at møde det ubesejrede tophold, og det blev ligeså svært som forventet, forklarer holdets træner Mogens Roed, og fortsætter:
– Kampen startede ikke specielt godt for Nibe HK som var bagefter med 7-3 efter 10 minutter; det var specielt deres stregspiller og deres højre back som voldte problemer, men efter 20 minutters spil var vi med igen ved stillingen 12-12, hvor især Line Helenius og vores 2 fløje Marie Dalum og Marie Hjortshøj gjorde det godt. I de sidste 10 minutter af første halvleg faldt vi desværre igen lidt i forsvaret, og var bagud med 19-15 ved halvleg, hvor forsvaret ikke kom op i det gear som vi har gjort i de øvrige kampe, og det betød også, at vores målvogtere Lærke Alberg og Ida Østergaard ikke fik de bedste betingelser.
I pausen lavede vi et par ændringer, og fra starten af anden halvleg gik vi frem og mandsopdækkede deres højre back, og stod meget mere tæt omkring deres stregspiller. Efter 15 minutter i 2 halvleg var stillingen 25-25, vi følges ad de næste 5 minutter, hvor vi fører med 28-27, men desværre kan vi ikke holde momentum, og så må man sige at et par tvivlsomme dommerkendelser, der igen får stor betydning på afgørende tidspunkter, hvor især en kendelse får alle til at blive meget frustreret. Vi ender med at tabe med 32-29 i en kamp hvor vi især i 1 halvleg var meget udfordret, men pigerne viser stor moral og flere gange kommer tilbage i kampen. Kampene i 2 division viser, at vi sagtens kan være med, og lave mange mål, selvom Julie Jensen, også i 2 division bliver mandsopdækket hver gang. I denne kamp var det igen Line Helenius som spiller en stor kamp, men hele holdet bygger på fra kamp til kamp, og der skal nok komme point på kontoen snart. / JS
Næste kamp er 3 kamp i træk på udebane, og denne gang er det en tur til Skive på lørdag den 9/11 kl 15.45.