HÅNDBOLD – 2. division, kvinder

Nibe HK – IK 1919 Aalborg: 31-28 (13-15)

Målscorere for Nibe: Line Helenius 12, Julie Jensen 7, Marie Hjortshøj 4, Sara Nord og Anne Baand hver 3, Serine Nord 2

Søndag aften tog Nibe HK’s kvinder imod IK 1919 på hjemmebane i en meget vigtig kamp. Her fortæller Nibe-træner Mogens Roed om kampen:

– Kampen startede meget lige, og vi kommer efter 7 minutters spil foran med 4-2, men brænder i den periode en del chancer, og det betyder at IK 1919 kommer fint med og kommer foran med 8-6 efter 15 minutters spil. Vi følges ad gennem hele første halvleg, men vi er 1-2 bagud det meste af tiden, og ved pausen er vi bagud med 13-15.

Pausen bliver brugt på at sige at ”vi kommer igen igen til mange chancer, men vi skal score på chancerne”, og i forsvaret skal vi lave flere spilstop, og få flere tacklinger lavet, så vi giver Ida Østergaard i målet lidt bedre betingelser, selvom hun stod stærkt.

Serine Nord lopper bolden I mål, over en sagesløs målvogter.

Efter 10 minutter af anden halvleg får vi lavet et hul på 3 mål 22-19, især Line Helenius og Anne Baand gør det fremragende i den periode. Vi holder afstanden på 3-4 mål resten af kampen, og i slutfasen tager de både Julie Jensen og Line Helenius væk, men der får Sara Nord scoret nogle gode mål fra venstre fløj.

En arbejdssejr, som hele holdet skal roses for, og som så ofte før tager modstanderen Julie Jensen væk, men vi har så mange der byder ind med gode præstationer, så en sejr på 31-28 var MEGET vigtig.

Næste kamp er også på hjemmebane Lørdag den 14/12 kl 12.00 mod det ubesejrede tophold Sæby: En stor udfordring, som vi er klar på, og kan vi få mange på lægterne, vil vi gøre ALT for at Sæby taber deres første kamp, slutter Nibe-træneren. / JS

Nibes topscorer Line Helenius scorede i alt 12 mål.