
- Mandag, 10. februar 2025
HÅNDBOLD – 2. division, kvinder
Nibe HK – Skive FH: 27-21 (12-12)
Mål for Nibe: Marie Dalum 6, Line Helenius 5, Serine Nord og Julie Jensen hver 4, Marie Hjortshøj, Karoline Engstrøm, Sara Nord og Anne Baand alle 2 mål.
Søndag eftermiddag tog Nibe HK imod Skive FH i en meget vigtig kamp – en kamp, hvor hjemmeholdet havde noget at skulle have rettet op på ift kampen i Skive, hvor spillerne brændte mange chancer.
Nibes træner Mogens Roed beretter:
Søndagens kamp startede meget nervøst fra vores side, og efter 10 minutter havde vi kun scoret 2 mål; vi havde godt fat i vores forsvar, men det var lidt som om håndbremsen var trukket i hele 1 halvleg. Vi fulgtes ad til pausen, hvor stillingen var 12-12, en halvleg hvor vi var godt forberedt på det Skive kom med, men angrebsspillet var meget låst.

– Vi snakkede om i pausen, at det var vigtigt at turde noget mere, og få mere fart i spillet, både i kontra fasen, men også i det etablerede spil når vi kom i angreb. Det lykkedes til fulde med et godt forsvar, og ikke mindst en stærkt spillende Ida Østergaard i målet, og gode forsvars aktioner fra Anne Baand og Line Helenius på begge backs, som virkelig gjorde det svært for Skive. Efter 10 minutter af 2. halvleg var vi foran med 20-14, og kampen var afgjort. Hjemmeholdet kørte en sikker sejr hjem i 2 halvleg, hvor alle bød ind, både i forsvar og angreb, samt en stærk indsats i målet af Ida Østergaard og nogle flotte mål af Marie Dalum på højre fløj, slutter Nibe-træneren.
Næste kamp er lørdag den 22. februar, hvor Hornbæk kommer på besøg, endnu en meget vigtig kamp for Nibes bedste kvinder, der aktuelt indtager femtepladsen i en meget tæt midtergruppe.