
- Søndag, 9. marts 2025
HÅNDBOLD – 2. division, kvinder
VRI Århus – Nibe HK: 27-25 (14-12)
Nibes målscorere mod VRI: Julie Jensen 9, Line Helenius 7, Sara Nord 4, Serine Nord og Anne Baand, begge 2, Marie Hjortshøj 1
Lørdag eftermiddag drog Nibe HK en tur til Aarhus for at møde det allerede nedrykkede bundhold fra VRI, og det blev desværre for holdet en kamp som på mange måder lignede kampen i Nøvling sidste weekend.
Træner Mogens Roed forklarer:
Kampen startede fint for os og vi kom foran med 4-2, men derefter kom vi desværre tilbage på det spor hvor vi egentlig tilspiller os mange chancer, men vi skyder alt for dårligt, og i hele kampen brænder vi 15 chancer, hvor vi er helt igennem til en god mulighed. Efter 8 minutter i 1. halvleg er vi foran med 2 mål, men i de næste 14 minutter laver vi kun 2 mål, og i forsvaret er der ikke nok bevægelse, og slet ikke tacklinger, så VRI har nemme betingelser for at komme til gode chancer, og det gør, at Lærke Alberg i målet har meget svære betingelser. Vi kommer lidt tilbage lige inden pausen, og er `kun` bagud med 14-12.
2. halvleg starter som første, og inden uret har nået 2 omgange står der 14-14, og vi har pludselig momentum i kampen. Men efterfølgende brænder vi igen og er igennem hele 2. halvleg bagud med 1-3 mål og ender med at tabe kampen helt fortjent med 27-25.
Der venter os som træner team en kæmpe opgave i at få holdet på rette kurs inden kampen på hjemmebane mod Aalborg HK på fredag på hjemmebane.
Inden kampen på Fredag spiller vi tirsdag aften pokalkamp mod Holstebro fra 1 division, som med stor sandsynlighed skal ud og spille om oprykning til ligaen.
Næste kamp er på hjemmebane Fredag den 14/3 kl 19.15, hvor vi virkelig får brug for massiv støtte fra alle i Nibe, så vi kan komme tilbage på sporet igen, slutter Nibe-træneren.