
- Fredag, 25. april 2025
FODBOLD: Jyllandsserien, kvinder
Nibe B - Brønderslev IF 2-2 (0-1)
Målscorere: Laura Engberg 1, Nanna Bruhn Jørgensen 1
To ubesejrede hold i form af Nibe Boldklub og Brønderslev IF i kvindernes Jyllandsserie stod torsdag aften over for hinanden på Nibe Stadion. De sidste par sæsoner det været tætte opgør, dog uden Nibesejr mod aftenens modstander. Nibe lagde klart bedst fra land og var spilstyrende den første halve time, og kun manglende koncentration gjorde, at hjemmeholdet ikke kom foran. Udeholdet fik scoret, da forsvar og keeper gik fejl af hinanden i Nibes bagkæde og gav en let føring til Brønderslev ved 1. halvlegs slutfløjt.

I pausen var der fokus på at generobre initiativet da chancerne så helt sikkert nok skal komme. Efter et kvarters spil sendte utrættelige Caroline Mathilde Lund en diagonalbold i dybden i højre side som Rikke Nicolajsen fik styr på og sendte den retur i feltet hvor venstre back Laura Engberg med en rigtig rolig Jon Dahl inderside udplacerede keeperen til en sikker scoring. Herefter kørte det efter bogen, lige indtil en Brønderslevspiller smed sig i feltet sammen med Nanna Bruhn Jørgensen, der ellers ikke er kendt for at lave noget ulovligt. Dommeren havde åbenbart pollenallergi, kom til at nyse med fløjten i munden og dermed straffespark, for ingen andre kunne se det.
Bagud 1-2 med 12 minutter igen kunne man vælge og gå med hovedet bøjet og ærgre sig over det ufortjente mål til udeholdet, men i stedet for så strammede Nibe grebet om kampen, og chancer til både Rikke Nicolajsen, Nanna Brix og Alberte Frendrup viste, at man gik all in. Tæt på slutfløjt fik Nibe hjørnespark i højre side og Laura Engberg sendte et perfekt venstrebensspark til ind midt foran må hvor bolden går over med- og modspillere og daler ned for foden af ikke mindre end Nanna Bruhn Jørgensen, der flugtede bolden i kassen til slutresultatet 2-2: – Jeg havde en god fornemmelse, da jeg luskede med op i feltet, da jeg ville gøre skaden god overfor mine holdkammerater igen for det ultratynde straffespark –ja ,så jeg reddede jo nærmest holdet, udtalte Nanna efterfølgende. Hendes forsvarskollega Mette Pedersen siger om Nanna: – Hun er lidt vores egen Vinni Jones, en alt-eller-intet-spiller.

Set over hele kampen kunne vi godt have fået 3 point mere på kontoen men sådan skulle det ikke være her til aften, udtalte bødekassemesteren Mathilde Rask, der glædede sig over lidt penge i kassen med det begåede straffespark. / JS
Næste kamp er på den sværeste udebane af alle - nemlig i Astrup på tirsdag og det er endnu en topkamp.
