
- Søndag, 27. april 2025
FODBOLD – Jyllandsserien, herrer
Skive IK – Nibe B; 3-2 (1-1)
Mål: 1-1 Gabriel Rask Martinez, 1-2 Gustav Sløk Jensen
Gult kort: Simon Sørensen
Nibe bedste herrehold tabte fredag aften 3-2 i Skive, efter de ellers var foran med 2-1 til der manglede et kvarter.
Skive kom foran 1-0 efter knap et kvarters spil, inden sidebyttet fik Gabriel Raske Martinez udlignet efter en flot frispilning af Gustav Sløk Jensen.
Nibe kom foran 2-1 i anden halvleg, da Magne Gottenborg blev væltet i feltet. Gustav Sløk Jensen scorede sikkert.
Med 15 minutter tilbage blev Nibe en mand i undertal i 10 minutter, da Simon Sørensen fik et gult kort. Det efterfølgende straffespark blev sparket på overlæggeren, så Nibe slap med skrækken – i hvert fald i første omgang. Der gik nemlig kun 2 minutter, før Skive fik udlignet, og kort før Nibe igen blev 11 spillere på banen, kom Skive på 3-2. Nibe forsøgte at presse på, men måtte tage hjem med et ærgerligt nederlag.
Cheftræner Mick Andersen efter kampen: ’Det siges, at man lærer mest af et nederlag. I dag blev vi desværre en hel del klogere på forskellen fra serie 1/2 og så til Jyllandsserien. Jeg håber, at både trænerstab og spillere kigger indad og gør klar til en trodsreaktion i næste uge både til træning, som jeg håber, alle vil prioritere, og til kampen lørdag i Gug. Vi er ikke ret mange folk direkte omkring det her hold, så vi har alle sammen brug for hinanden’. / JS
Næste kamp er lørdag den 3. maj kl. 12.00 ude mod Gug B.