- Mandag, 2. februar 2026
HÅNDBOLD: 3. division, herrer:
Nibe HK – Aabybro HK: 30 - 21 (14-12)
Nibes målscorere mod Aabybro: Frederik Skak 8, Mads Espensen 6, Henrik Jensen 5, Mikkel Høj 4, Torben Møller Jensen og Mads Krogh begge 2, Gustav Hess- Magnus Friis og Frederik Skoda alle 1 mål
Torsdag aftentog Nibe HK’s herrer imod Aabybro på hjemmebane, det blev en kamp hvor tempoet i kampen ikke for nogen af holdene blev på 3. divisions niveau: Langsomt angrebsspil, men også en kamp hvor begge hold ikke kunne finde løsninger især angrebsmæssigt.
Træner Mogens Roed fortæller: – Vi havde trænet modtræk mod Aabybros 3-3 forsvar, men må nok sige at det ikke rigtig lykkedes os at få løst opgaven. Vi fulgtes ad stort set hele 1. halvleg, og vi går til pause foran 14-12, en 1 halvleg som vi slet ikke får sat vores aftryk på.
I pausen bliver vi enige om at spille hurtigere i det etablerede angrebsspil og sætte tempoet ned i contra fasen, det lykkedes rigtig godt, og vi kommer foran med 17-12, men som så ofte før lukker vi modstanderen ind i kampen igen, og efter 20 minutters spil står der 19-19, og vi leder meget efter det, der fungerer i både forsvar og angreb. Det lykkedes og vi vinder de sidste 10 minutter med 10-1, hvor tingene virkelig fungerer, og så havde en stærk præstation i målet af Sebastian Stjernholm. / JS















