Ved generalforsamlingen for nylig i Nibe og Omegns Jagtforening fik en række medlemmer overrakt bevis for hhv. 50 års og 25 års medlemskab.

Alle årets modtagere af de fornemme Jubilæumstegn, har fået en særlig skriftlig indbydelse fra Nibe Jagtforening, således denne højtidelighed kunne overbringes på behørig vis på generalforsamlingen.

Læs hele det omfattende referat fra generalforsamlingen i Nibe Avis' trykte udgave.

Steen Sørensen blev behørigt hædret da han skulle modtage Danmarks Jægerforbunds fornemme 50 års jubilæumstegn. 

Følgende 5 medlemmer fik overrakt 25 års jubilæumstegn; Bjarne Andersen, Jan Jensen, Jens Poulsen og Kim Nielsen og Jens Ole Knudsen. Sidstnævnte var desværre ikke til stede.

Danmarks Jægerforbunds fornemme jubilæumstegn består af et flot diplom i ramme udstedt af Danmarks Jægerforbund, signeret af DJ formand Claus Lind Christensen, samt en flot sølvnål præget med antal medlems år i jægerforbundets logo.