Hvad mener Nørrekær Enges Vindmølleforening? 

Der tales for tiden meget om det store vindmølleprojekt i Nørrekær Enge og i den forbindelse nævnes Nørrekær Enges Vindmølleforening også nu og da. Flere bekendte har fortalt om besøg af repræsentanter for foreningen, som agiterede for medlemskab og de oplyste, hvordan vindmøllerne ville give grundlag for en vældig spændende udvikling i lokalområdet med mange penge, en fond og andre gode ting. Og så sluttede referatet ofte ” ..og så er det jo gratis at være medlem, så det kan vel ikke gå helt galt.” Jeg er desværre bange for, at det godt kan gå helt galt,

hvis man som medlem af Vindmølleforeningen har det indtryk, at ens kritiske holdning til det store projekt bliver varetaget gennem medlemskabet af foreningen. Jeg har også spurgt de tidligere nævnte bekendte, som har haft besøg af foreningen, hvad indtryk de fik af foreningens holdning til vindmølleprojektet. Støttede de projektet med op til 40 nye møller? Var de bekymrede over de konsekvenser møllerne kan få for hele området omkring Nørrekær Enge? Var de opmærksomme på de mulige sundhedsrisici fra især den støj, vi alle i større eller mindre grad vil blive udsat for? Hvordan så de på muligheden for at sælge ejendomme i nærheden af projektet? Naaj, det huskede de ikke rigtigt noget om. Det kan måske skyldes, at mine bekendte har problemer med hukommelsen, men jeg tvivler dog.

Kursskifte i foreningen ?
Jeg er selv blevet meget usikker på foreningens holdning til hele projektet. Eller rettere sagt bestyrelsens holdning, for vi menige medlemmer bliver ikke indkaldt til medlemsmøder, hvor vi kunne få mulighed for både at høre, hvad bestyrelsen mener og bestyrelsen kunne få mulighed for at høre, hvad medlemmerne mener. Det virker dog som om initiativtagerne og senere bestyrelsesmedlemmerne i foreningen har ændret kurs i forhold til hele projektet. På de første møder – her under også på den stiftende generalforsamling – blev der udtalt en udpræget kritisk holdning til projektet. Initiativtagerne oplyste, at de først af alt ville se på hele det hidtidige forløb, de ville vende hver en sten og tjekke om alt var for foregået korrekt, hvilket der blev udtrykt tvivl om, og måske ad denne vej få mulighed for at stoppe projektet. På senere møder blev forslag til møllernes placering diskuteret og de møller, der var nærmest naboerne blev udpeget og ønsket pillet ud af projektet. Ligeledes blev støjproblemerne drøftet og de sundhedsrisici, de kan medføre. Men den kritiske indstilling er langsom forduftet og erstattet af et meget stærkt ønske om at få etableret en fond, som kan eje vindmøller i området. Ja, det virker som om det reelt set er det eneste, foreningen bruger kræfter på. Det er næppe det spørgsmål, der fylder mest hos os bekymrede borgere ved Nørrekær Enge. I forhold til dette kursskifte kan en del medlemmer sandsynligvis blive noget overraskede og kritiske og det kan måske også forklare, at bestyrelsen ikke indkalder til medlemsmøder. Dette på trods af, at Emil Olsen og Helge Christiansen i et avisindlæg den 15. marts 2017 oplyste, at ”..der i den kommende tid vil blive indkaldt til medlemsmøder med henblik på at træffe beslutninger i fællesskab.” Jeg har endnu ikke til hørt om sådanne medlemsmøder, selvom hele vindmølleprojektet er sendt i offentlig høring og eventuelle kommentarer skal indsendes senest 18. august. Hvis bestyrelsen interesserede sig for selve vindmølleprojektet og de problemer, det skaber for os i lokalområdet, kunne der nok være forskellige interessante aspekter at drøfte med medlemmerne.

Fondstanken som skjult dagsorden ?
I et indlæg i bl. a. Nibe Avis den 15. marts 2017 oplyser Emil Olsen og Helge Christiansen, at bestyrelsen fastholder, ”at fondstanken er det helt centrale punkt i foreningens virke, som har været det fra den dag, foreningen blev stiftet.” Det centrale punkt for foreningen har altså slet ikke været en kritisk holdning til projektet eller bekymring for de mulige gener og risici projektet vil medføre for lokalområdet. Men fondstanken. Udtalelsen er svær at forstå. På de første møder var det som sagt en kritisk indstilling, der dominerede og begrebet fondstanken eller fondsmidler blev slet ikke nævnt og i de vedtægter, der blev vedtaget på den stiftende generalforsamling den 31. august 2016, er fondstanken heller ikke nævnt med et eneste ord. På den ekstraordinære generalforsamling den 6. april 2017 blev vedtægterne ændret som følge af ønsket om at muliggøre en fondsdannelse. For vi menige medlemmer, som har deltaget i de indkaldte møder, oplever vi først hele fondstanken på dette møde. For bestyrelsen har det åbenbart været det helt centrale i foreningens virke langt tidligere. Sådan i det skjulte. Det er bekymrende, hvis man som forening ønsker åbenhed, debat og samarbejde i lokalsamfundet, som det flere steder er nævnt.

Fondstanken
Som nævnt har formand og næstformand i Vindmølleforeningen oplyst 15. marts 2017, at fondstanken er det helt centrale punkt i foreningens virke. Noget overraskende for vi menige medlemmer, men hvad er så vigtigt eller interessant i denne tanke eller model? Iflg. udtalelser fra de to nævnte bestyrelsesmedlemmer er det borgerne i lokalområdet, der skal leve med møllerne som naboer og derfor skal de også have del i overskuddet. Det kan ske på flere måder, men det, Vindmølleforeningens bestyrelse arbejder på, er en ny model, som er en ret kompliceret konstruktion med både kommanditselskab, komplementarselskab og anpartsselskab. Lidt forenklet sagt vil det betyde, at nogle af møllerne i projektet skal opstilles, ejes og drives af en lokal udviklingsfond. Når de forventede indtægter fra møllernes el produktion har dækket forrentning, service mv. forventes et overskud i fonden, som så kan anvendes til forskellige formål. Ud over usikkerheden i økonomien i modellen er spørgsmålene først og fremmest, hvilke formål og hvem skal bestemme.

Iflg. oplysningerne fra Emil Olsen og Helge Christiansen i ovennævnte avisartikel skal fonden støtte udviklingsprojekter i lokalområdet omkring Nørrekær Enge, men helt så enkel er sandheden desværre ikke. Iflg. de gældende vedtægter, som blev foreslået af bestyrelsen og vedtaget på generalforsamlingen i april, fremgår det, at fonden ”blandt andet har til formål at tilgodese lokal udvikling i området omkring Nørrekær Enge.” Hvad menes med ”blandt andet”? Jeg spurgte om det på generalforsamlingen og fik det svar, at fonden jo så også kunne støtte andre aktiviteter og andre steder end ved Nørrekær Enge.

Hvem skal bestemme det? Det skal fondens bestyrelse og hvordan sammensættes den? Ja iflg. vedtægtsændringerne i april skal generalforsamlingen i Vindmølleforeningen udpege et flertal af bestyrelsesmedlemmerne i udviklingsfonden. Det betyder, at Vindmølleforeningen uanset antal medlemmer i området og uanset i hvor ringe grad den afspejler lokalbefolkningens holdninger på forhånd er sikret flertallet og dermed beslutningsretten. Hvad betyder det? Det betyder desværre, at lokale beboere, der af den ene eller anden grund ikke ønsker at være medlem af Vindmølleforeningen, forlods er sat uden for medindflydelse. Det er naturligvis stærkt kritisabelt – ikke mindst når Vindmølleforeningen samtidig giver udtryk for, at fonden skal komme alle i området til gode. Jeg gjorde opmærksom på dette forhold på generalforsamlingen, men mødte ikke nogen forståelse for synspunktet. En anden deltager bemærkede, at folk jo bare kunne melde sig ind i Vindmølleforeningen og advokat Mogens Kjær, Løgstør, som gennemgik vedtægtsændringerne havde fuldt ud forstået tankerne bag ændringerne, da han bemærkede, at det hele jo handlede om, at foreningen fik snor i fonden og de penge, der måtte være til rådighed der.

Mon repræsentanterne for Vindmølleforeningen i deres agitation for medlemskab nævner disse noget særlige bestemmelser vedr. anvendelsen af fondens forventede midler og beslutningsretten. Jeg håber, men tvivler.

Er Nørrekær Enges Vindmølleforening enig med Vattenfall i ønsket om etablering af vindmølleparken?
Ovennævnte avisartikel omtaler kun fondstanken og den bidrager derfor ikke til at synliggøre bestyrelsens holdning til projektet som helhed. Blot nævnes det, at Vindmølleforeningen bakker op om grøn energi og det er svært at forstå anderledes end at den støtter projektet og derfor reelt set trækker på samme hammel som Vattanfall.

På informationsmødet i Farstruphallen den 15. juni 2017 var der efter orientering om projektet mulighed for at komme med spørgsmål og/eller kommentarer til projektet og en række lokale borgere spurgte til forskellige forhold og gav udtryk for deres stærke bekymringer om konsekvenserne af projektet her i lokalområdet. Jeg så flere fra bestyrelsen i Vindmølleforeningen, men ingen af dem tog ordet og bakkede op om bekymringerne. Det er derfor fortsat vanskeligt at vide, hvor bestyrelsen står i forhold til projektet. Er det blevet en hemmelighed, hvad bestyrelsen mener? Vil den ikke sige højt, at den trækker på samme hammel som Vattenfall?

Bestyrelsesrepræsentanterne oplyser også, at de arbejder tæt sammen med en Lea Vangstrup fra en organisation, der hedder Wind People og de oplyser videre, at denne organisation ud over at støtte borgerne i Nørrekær Enge har til formål at skabe en ny national model for opsætning af landvindmøller. Så nu er projektet blevet til noget andet og mere end vindmølleparken i området her. Iflg. Wind Powers egen hjemmeside er det en international humanitær fond, hvis formål er at reducere udledningen af CO2 gennem opstilling af folkelige vindmølleprojekter. Projekternes overskud skal sikre øget velfærd og uddannelse til udsatte samfund, samt fremme vedvarende energi. Organisationen repræsenterer med andre ord ikke en kritisk indstilling til store vindmølleparker. Tværtimod. Den arbejder for opstilling af landvindmøller. I en artikel i Nibe Avis skriver Lea Vangstrup bl. a. at Wind People ikke med god samvittighed kan stå på sidelinjen og se til, når et lille lokalsamfund er ved at blive løbet over ende af en institution, som i bund og grund kun arbejder på egen profit uden hensyntagen til lokalsamfundet. Det er rørende, men selvom vi nok er små her i området omkring Nørrekær Enge set gennem brillerne af en international organisation, er vi ikke helt umælende eller uden kritisk sans til et så stort projekt, som vindmølleprojektet er. Med Wind People på scenen er vi tilsyneladende ovre i en politisk/ideologisk sag, som ikke har ret meget med de bekymringer som borgere i Kølby, Barmer, Vår, Farstrup, Tolstrup, Næsborg, Hemdrup og flere ander steder slås med i forhold til vindmølleprojektet i Nørrekær Enge. Er Vindmølleforeningen blevet trukket for en politisk/ideologisk vogn? Emil Olsen og Helge Christiansen roser Wind People for den store indsats og Lea Vangstrup roser til gengæld dem for det store arbejde, de udfører. Ja, men hvad er det lige, det handler om for os her i området? En ny national model for opsætning af landvindmøller eller en reel varetagelse af vores interesser i forhold til det store vindmølleprojekt?

Repræsentanter for bestyrelsen oplyser, at foreningen møder en vældig opbakning. Det gælder i lokalsamfundet, andre lokalsamfund og kommuner, som vil kopiere foreningens model. Man kunne få det indtryk, at store vindmølleparker på land skyder op rundt i kongeriget efter samme model, som man åbenbart også ønsker det sker her. Det er dog langt fra virkeligheden. I både 2016 og 2017 har tendensen været meget klar. Kommuner på stribe har indført direkte vindmølle-stop eller gennemført en kraftig opbremsning i udbygningen. Det gælder f. eks. Esbjerg Kommune og Aabenraa kommuner og også Ikast-Brande, Haderslev, Kolding, Varde og Tønder er på vej eller har allerede gennemført et fuldt stop eller en kraftig begrænsning af opsætningen af landvindmøller. Der er flere begrundelser på disse beslutninger, men især afstandskravene mellem møllerne og naboerne ses som et meget stort problem og mistanken om sundhedsmæssige risici fra især lavfrekvent støj fra møllerne går ofte igen. Spørgsmålet om sundhedsrisici er et område, som Kræftens Bekæmpelse fortsat undersøger.

Mens en række kommuner stopper op er vi her ved Nørrekær Enge ved at gå ind i et udpræget eksperiment med en af de allerstørste landbaserede vindmølleparker – i tæt samarbejde med Vattenfall og Wind People.

Hvad skal jeg gøre?
Vindmølleprojektet er nu så langt fremme, at det er sendt i offentlig høring. Et kæmpe materiale kan ses på Vesthimmerlands og Aalborg Kommunes hjemmesider. Dele af det blev præsenteret på et informationsmøde i Farstruphallen den 15. juni, som Vattenfall og de to kommuner havde indkaldt til og der er nu frem til 18. august mulighed for at fremsende kommentarer til projektet. Hvad gør jeg?

Havde det været for nogle måneder siden ville jeg ikke have foretaget mig noget. Jeg ville have ment, at med medlemskab af Nørrekær Enges Vindmølleforening ville mine synspunkter blive varetaget. Jeg oplevede en kritisk grundindstilling til projektet og så gode intentioner om at påvirke antallet af møller, deres placering i forhold til naboer, støjbegrænsninger, vindmøllernes størrelse og model, som det også fremgik af vedtægterne for foreningen. Jeg har set frem til medlemsmøder under processen og især nu i høringsfasen og så en fælles vurdering af, om bestyrelsen havde opnået et acceptabelt resultat. Hvis det ikke var lykkedes, ville opgaven selvfølgelig være at udarbejde høringssvar inden den 18. august med en afvisning af projektet. Men med kursskiftet er det desværre slet ikke gået sådan. Hvorfor kan jeg ikke længere blot sætte min lid til Nørrekær Enges Vindmølleforening?

• Foreningen går tilsyneladende ind for projektet og trækker dermed på samme hammel som Vattenfall, blot man får en såkaldt fondsmodel
• Foreningens bestyrelse har tilsyneladende siden foreningens dannelse haft en skjult dagsorden, hvor fondstanken har været det helt centrale punkt – jvf avisindlæg 15. marts
• Foreningen er trukket ind i politisk/ideologisk ramme
• Foreningen er blevet helt lukket og der kommer ingen informationer til vi medlemmer – hverken i form af medlemsmøder eller nyhedsbreve pr. mail til medlemmerne, som angivet i vedtægterne og meddelt af Emil Olsen og Helge Christiansen i avisindlæg den 15. marts
• Vedtægtsændringerne vedr. fondsdannelsen muliggør, at penge fra projektet tiltænkt lokalområdet kan trækkes ud af lokalområdet og anvendes til helt andre formål helt andre steder
• Vindmølleforeningen sætter sig forlods på beslutningsretten i fondsbestyrelsen og ekskluderer derved lokale borgere, som ikke ønsker medlemskab af foreningen, fra det lokale fællesskab

Underskriftsindsamling?

 Jeg er bekendt med at der på nettet er en underskriftsindsamling i gang mod projektet, som begrunder modstanden med flg.:

Vi vil blive boende i Nørrekær Enge.

Vi vil undgå at skal frygte for sundhed,trivsel og velfærd.

Vi vil ikke være stavnsbundet og lide værditab på vores bolig.

Vi vil bevare vores kultur og kulturlandskab.

VI SI'R NEJ TAK. TIL FLERE KÆMPEVINDMØLLER I NØRREKÆR ENGE - UD PÅ HAVET MED DEM .

Begrundelserne er centrale og vigtige. Jeg vil grundigt overveje at skrive under. Inden den 18. august.

Indsende høringssvar?
En sidste mulighed er, at jeg eventuel også selv indsender mine kommentarer til projektet. Et såkaldt høringssvar senest den 18. august. Hvad skal være i fokus?

Vindmølleprojektet kan ikke passes ind i og blive en integreret del af landskabet her ved Nørrekær Enge. Vidderne og udsigten er i dag noget helt særligt. Møllerne vil i givet fald totalt dominere og dermed ændre hele området. For forbipasserende måske kun ændre. For os der bor her vil ændre betyde ødelægge. Uanset om man bevæger sig rundt på gåben, cykler, kører i området eller står ved Næsborg Kirke, Skarp Salling Kirke eller andre steder, hvor man i dag kan nyde og glædes over området, vil møllerne totalt dominere. Området vil være ødelagt.

Der er tale om et meget usikkert eksperiment. Ingen kender de langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser af den lavfrekvent støj, vi ved, der vil komme fra møllerne. Kræftens Bekæmpelse er i gang med en undersøgelse af forholdet mellem vindmøllestøj og hjertekarsygdomme, men det er ikke afsluttet og ingen kender derfor resultaterne. Bortset fra dette sygdomsområde kan man undre sig over, at der stort set ikke findes forskningsresultater på området Det er dog dokumenteret, at mennesker kan blive syge af vindmøllestøj, men ingen ved om folk bliver kronisk syge eller dør for tidligt.

Tillige kunne det være rart at vide, om borgerne i Øst- og Nordsjælland er mere følsomme over for vindmølle gener end os her i Jylland. Der er ikke èn kommune langs Øresund, der har opstillet flere end 20 vindmøller. Hverken borgere eller politikere dér mener, at de kan tåle at have dem stående inden for synsvidde. Og så er det svært at finde plads til dem.

Vi skal selvfølgelig ikke altid bare gøre som de andre. Gøre som stort set alle andre kommuner, der har haft overvejelser om vindmølleparker på land, men som nu har trukket en streg i sandet og enten indført et direkte vindmølle-stop eller besluttet at holde en pause. Meeen alligevel tænke over, hvorfor de har truffet disse beslutninger.

På Christiansborg skal der snart forhandles nye afregningsregler for landvindmøller og der er flere meldinger om, at man her vil indbygge særlige fordele til projekter, der er organiseret af lokale borgere og foreninger. Det er ikke tilfældet for øjeblikket. Ligeledes er det fra EU for kort tid siden foreslået, at sådanne lokale energifællesskaber skal have bedre betingelser end almindelige kommercielle investorer. Kræftens Bekæmpelse er som nævnt i gang med en større undersøgelse. Der er med andre ord en række gode begrundelser for at sætte projektet i bero.

Det er muligvis nødvendigt at ofre store naturmæssige værdier i og omkring Nørrekær Enge. Muligvis er det prisen for at styrke den vedvarende energi, men grundlaget for at træffe den beslutning, er slet ikke til stede på nuværende tidspunkt.

Kaj Bräuner Sørensen

Redaktionen:
Debat om evt. kommende vindmøller i Nørrekær Enge bringes som udgangspunkt alene på www.nibeavis.dk - som artikel »øverst« på siden eller under rubrikken »TEMA«.
Lejlighedsvis kan det forekomme, at debat / artikler om emnet også bringes i Nibe Avis' trykte udgave.