
- Mandag, 11. marts 2019
Fra Peter Gørlitz, Jeppe Åkjærsvej 5, Nibe, har redaktionen modtaget dette indlæg,
som en kommentar til tidligere læserbrev: »Specielt Nibe bliver hårdt ramt af støj fra kæmpe vindmøller«. Debatten kan følges på Nibe Avis online side – vælg: https://nibeavis.dk/index.php/norrekaerenge
LÆSERBREV:
Jeg har med interesse læst ovenstående artikel dels i avisen og dels på nettet. Det er interessant at læse, at artiklen er objektiv. Altså at den vil forklare læseren hvad der er op og ned i den sag. Den objektivitet kommer jeg tilbage til.
For at undgå en hver tvivl, så har jeg stor interesse i vindenergi. Ikke alene er det den eneste reelle alternativ teknologi til en fossilbaseret energiforsyning og dels så arbejder jeg inden for branchen og har gjort det de sidste 12 år. Før det arbejde jeg inden for olie og gas industrien. Det efterfølgende er derfor en blanding af facts og min erfaring fra industrien.
Artiklen beskriver malende hvordan støjen rider på bølgerne, nærmest målsøgende mod Nibe. Mine egne erfaringer er dog en anden. Vi har et feriehus ved Saltum. Ca. 4 km i luftlinje fra huset, og med visuel kontakt, står der 6 stk. V112 møller med en effekt på 3,3 MW, som blev opført i 2015. Møllerne er Vestasmøller, har en højde på ca. 150, en rotordiameter på 112 m og er samme type som bliver brugt på havet. Ca. 1-2 km fra dem står der 2 stk Siemensmøller med en effekt på 2,3 MW, en højde på ca. 120 m og en rotordiameter på 108 m. Den type har også været anvendt på havet. Jeg har ikke verdens bedste hørelse, men det har min kone og vi har aldrig haft gener, eller blot haft fornemmelsen af at have støjgener. Og det er uanset vindretning. Og tro mig, vi tilbragte størstedelen at sommertiden uden for.
Der bliver i artiklen, gentagende gange nævnt termer som »landvindmøller« og »havvindmøller«. For blot at aflive den, så er møller som står på land, »landvindmøller«. Havvinmøller står ude på havet. Der bliver ikke skelnet i branchen og enkelte fabrikanter (OEM’er) har endvidere proklameret, at der ikke er nogen forskel i kvaliteten. Møller på land skal overholde de støjgrænser og afstande til beboelse, som er fastsat og er afspejlet i miljøgodkendelsen (VVM). Støjer de for meget eller står for tæt på beboelse, bliver der ikke givet tilladelse.
Det er Folketinget og ikke vindmøllebranchen, der har besluttet, at vi i Danmark skal gøre os uafhængige af fossile brændsler. De vindmøller som skal opstilles på Nørrekær Enge, er med andre ord del af en fælles beslutning om en grøn omstilling af vores samfund. Vindmøllerne opføres ikke på grund af store kommercielle interesser, men fordi samtlige partier i Folketinget bakker op om mindre kul og olie og mere vedvarende energi - og vindmøllerne opføres der, fordi Aalborg og Vesthimmerlands kommuner bakker op om Folketingets beslutning.
Skal den beslutning ændres skal det ske via den egen folkevalgte kommunalbestyrelse der. Den konkrete planlægning for vindmøller hører nemlig hjemme i de respektive kommuner.
Når vi i Danmark skal erstatte de fossile brændsler med andre former for energi, der ikke skader klimaet, kommer vi ikke uden om at opstille vindmøller. I øvrigt sammen med solceller, biogas, geotermi og flere andre vedvarende energikilder. De store mængder af energi vi bruger til strøm, varme og transport kræver nemlig, at vi i omstillingen bruger hele paletten af vedvarende energikilder.
Derfor er det heller ikke et spørgsmål om, vi skal have vindmøller på land eller på havet. De vedtagne planer siger, at vi både får brug for vindmøller på land og på havet. Det er rigtigt, at Folketinget har besluttet, at vi skal reducere antallet af vindmøller på land fra 4300 til 1850, men de nye møller, der kommer op, vil producere væsentlig mere energi end de gamle, de erstatter. Med andre ord, så er de større. Det er også gældende på Nørrekær Enge. Til gengæld kan vi glæde os over, at vindmøller på land er den billigste energi, vi kan producere og næsten uden tilskud.
Tilbage til objektiviteten af ovennævnte skribent, så er Allan Grutt Hansen fra Aalborg Universitet (AAU) og indikere at han er ekspert og forsker i støj fra vindmøller og betegner sig som »en objektiv, videnskabelig vidneforklaring«.
Ifølge AAUs forskningsportal er Allan Grutt Hansen tilknyttet Institut for Kommunikation og Psykologi, og har intet med forskning i støj fra vindmøller at gøre. Til gengæld bor han i Næsborg, og vil dermed blive nabo til de måske kommende vindmøller i Nørrekær Enge. Der er med andre ord tale om et privat partsindlæg som vil forsøge at råbe Nibenitterne op »med 6 millioner kroner huspriser på toppen af Nibe«. Et skoleeksempel i retorik og et forsøg på at italesætte et problem, som ikke er der. Vel et Dansk eksempel på Fake News.
I ovenstående er VidenOmVind anvendt som kilde.
Med venlig hilsen
Peter Gørlitz