Fra Allan Grutt Hansen, Lyngvejen 51, Næsborg v. Løgstør,  har redaktionen modtaget dette læserbrev:

Svar på Peter Gørlitz’ læserbrev, bragt i Nibe Avis 13. marts, samt på nibeavis.dk:

Læs også replikken fra Aalborg Universitet til nedenstående læserbrev.
Universitetets kommentar er placeret nederst, i forlængelse af læserbrevet.

Jeg lovede af faglige hensyn ikke at foretage mig mere i vindmøllestøj problematikken og det agter jeg at holde, når man tager den tidligere AAU-forskers skæbne i betragtning. Når mine sammensatte videnskabelige metoder brugt i vindmøllestøjproblematikken anfægtes i Nibe avis af Peter Gørlitz injurierende som fake news og som værende ikke-objektive, bliver jeg også nødt til at reagere på det.

Brugen af de sammensatte videnskabelige metoder tillader faktisk, at man som forsker både er objektiv og subjektiv i et samspil. I min AAU forskningsportal som open source kan Peter Gørlitz, hvis han havde nærlæst den, se, at jeg i min forskning har beskæftiget mig med ¨lyd i kontekst¨ som medforfatter til hhv. bog og artikel, udgivet som peer-reviewed dvs. fagfællebedømt af andre forskere. Dog ikke med vindmøllestøj men hvor de sammensatte videnskabelige metoder også er benyttet i en hel række andre videnskaber oplyst i min forskningsportal.

Man kan i Folkebladet Lemvig d. 26.02.2019 læse Anton Gammelgaards (sekretariatsleder i VidenOmVind) indlæg om ¨Grøn energi, en fælles beslutning¨ hvor han anfægter min rolle som ekspert og forsker i støj fra vindmøller. Fejlagtigt, fordi det har jeg aldrig påstået eller udgivet mig som. Derfra følger hans påstand om mit private partsanlæg med nævnelse af min bopæl i Næsborg i nærheden af vindmøllerne, som jeg ikke lagde skjul på og selv gjorde opmærksom på helt i starten af mit oprindelige indlæg. Hvis ikke Peter Gørlitz skriver Folkebladet Lemvig af ordret i Nibe avis, så parafraserer han i hvert fald nøjagtig de samme ting i sit indlæg som i Anton Gammelgaards indlæg. Selvom Peter Gørlitz i det mindste bruger vindmølleindustriens instans VidenOmVind som kilde til sit forehavende.

Vi kan heller ikke på toppen af Næsborg vest for vindmøllerne høre dem, de 13 eksisterende, der står i fjordvandkanten i Nørrekær Enge. Ligesom Peter Gørlitz og hans kone heller ikke kan i sommerhuset i Saltum, vest for deres 2 landvindmøller i Saltum Kjær eller vest for deres 6 landvindmøller nedenfor Østrup Bakke; alle møller placeret langt længere øst på inde i oplandet i forhold til deres sommerhus. Vi er glade for vores udsyn til alle vindmøllerne heroppe fra Næsborg, også til de kommende 36 havvindmøller i fjordvandkanten nede ved Nørrekær Enge, hvor vi vil komme til at se men ikke høre en eneste af dem. Fordi de i alt 49 havvindmøller i fjordvandkanten i Nørrekær Enge først vil skabe sin fælles interferieffekt og cylindriske støjudbredelse ude over fjorden i primært fra vestlig retning mod Nibe. Jeg formoder ikke, at Peter Gørlitz´ hhv. kun 2 og 6 landvindmøller kan skabe nogen som helst fælles interferieffekt og cylindrisk støjudbredelse henover landets ruhed i vestenvind, placeret i oplandet øst for hans sommerhus.

Jeg vil venligst gerne bede alle de Nibenitter, som måtte have lyst, til at køre en tur om på den anden side fjorden til Attrup lystbådehavn - i helt klart og knivskarpt vejr. Her vil du ved selvsyn se op på de 13 eksisterende og imponerende kæmpevindmøller, som stod de ude i fjorden, med den sidste vindmølle i rækken lige foran dig. Forestil dig så, at der bliver placeret op til 4 yderligere rækker af endnu højere havvindmøller lige bagved. Kig du så til venstre over bredningen til Nibe. Byen ligger præcis lige så tæt på, hvorfra du står, som Næsborg med kirketårnet til højre gør. Lige til venstre for Nibe kigger du henover den korte men brede fjord, som var det et lille hav, til Nørresundby med alle tagene og ved siden af selve Aalborg. Der er præcis 20 km. i lige linje fra sidste vindmølle til Limfjordsbroen. Der er en grund til, at man er begyndt at opstille havvindmøller mere end 20 km. fra land.

“En række planlagte havmølleparker bør hældes ned ad brættet, for der er for mange konsekvenser ved at opføre dem. Sådan lyder opfordringen ifølge Jyllands-Posten fra nogle af landets mest grønne borgmestre i Kalundborg og Ringkøbing-Skjern Kommuner.” Seneste nyt fra TV Øst d. 17. marts 2019, citeret fra JyllandsPosten, er, at byrådet i Ringkøbing-Skjern kommune vil have flyttet de planlagte 20 kystnære havvindmøller endnu længere ud til havs ved Søndervig. Et enigt byråd i Kalundborg kommune har netop sagt nej til en kystnær havvindmøllepark på 60 møller. Assens Kommune kæmper imod en plan om 20 til 40 kystnære havvindmøller i Lillebælt. Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) beklager ligeledes de planlagte kystnære mølleparker til havs - og i de indre danske farvande og fjorde: “Disse mølleparker frustrerer mig stærkt, men hvis VVM-godkendelserne går igennem, er projekterne svære at stoppe,” siger han.

Der er én ting, som virkelig har slået mig i hele denne vindmøllestøj diskussion, siden at jeg skrev mit første indlæg. Det er, at såkaldte vindmølle partsinteressenter dvs. lobby-organisationer, privatlige- og statslige kapitalinteresser godt må udtale sig subjektivt om fordelene ved vindmøller og vindkraft - og påvirke beslutningstagerne i positiv retning. Alt i mens vi andre, der ikke kun nødvendigvis udtaler os positivt om disse ting men også gør opmærksom på ulemperne herved, bliver beskyldt for netop at være subjektive og have privat partsinteresse. Dermed bliver vi negliseret og defineret som værende ikke-gældende i debatten og at vi heller ikke kan eller ¨må¨ udtale os, selvom det er os, som oplever vindmøllerne på nært hold.

Vindmøllestøjforskningen kan aldrig blive så standardiseret, afprøvet og dermed fast dokumenteret og videnskabelig bevist som gældende i alle tilfælde pga. de skiftende meteorologiske forhold i området. Som den tidligere forskning er p.t. med faste lovmæssige tommelfingerregler for støjniveauer, hvor vindmøllenaboerne alligevel bliver generet og syge. For at bl.a. private lodsejere kan berige sig på bekostning af vindmøllenaboers  skatte- og afgiftsbetalinger til vindmøllerne samtidig med, at de skal generes af vindmøllestøj. For en enkelt privatpersons tilfælde med ejerskab af hele 7 møller op til næsten 3/4 milliard kroner i indtjening til egen lomme over de næste 20 år. Jeg er sikker på, at mange herude ved Nørrekær Enge gerne ville eje bare én vindmølle med en gennemsnitlig indtjening på godt 400.000 kroner om måneden med en udgift på 150.000 kroner om måneden til afdrag og vedligeholdelse, dvs. en personlig gennemsnitlig fortjeneste på en kvart million kroner om måneden i de næste 20 år.

Jeg er også sikker på, at lige så mange mennesker herude ikke ville eje en eneste mølle og helst så naturen forblive, som den er. Den har man lige brugt 170 millioner kroner på at genoprette i Nørrekær Enge for så nu at opsætte havvindmøller i stedet for. Ikke så langt om længe bliver vindmølle energiproduktionen herhjemme en lige så kunstig stor skabt grøn bobble, som den kunstigt i live holdte landbrugstilskudssbobble. Samtidig er vi ved at danne et klassedelt samfund i Danmark, ofte med de samme lods- som vindmølleejere, der i forvejen modtager landbrugsmilliontilskud fra EU. Altså til den samme jordklasse af folk, der i forvejen er i blandt den halve procent af befolkningen, som ejer 2/3 af landets areal.

Befolkningen får vedvarende tudet ørerne fulde og stukket blår i øjnene af meget professionelle og kommercielle vindmølleinteressenter som Peter Gørlitz eller Anton Gammelgaard om fordelene og nødvendigheden af produktionen af vindmøllestrøm, som slet ikke er Co-2 frit. Fordi vi importerer og forbruger endnu mere beskidt strøm produceret fra kulkraftværker i udlandet, end vi ellers ville have haft gjort - når vinden ikke blæser herhjemme - i stedet for f.eks. i det mindste at beholde og fortsat udvikle vores egne mere "rene" og højeffektive kulkraftværker som back-up. Vi kan nemlig heller ikke opbevare og gemme strømmen, når det blæser mere, end vi kan nå at bruge af vindmølleproduceret strøm, heller ikke ved mere strømforbrug til f.eks. flere el-biler, varmepumper eller biogasanlæg. Denne for meget producerede vindmøllestrøm, som vi så eksporterer for at komme af med, har vi som forbrugere betalt fuld pris for at producere, alt i mens at den bliver solgt med underskud til spotpris i udlandet.

Jeg betegnede mit oprindelige indlæg i Nibe avis som  "en objektiv, videnskabelig vidneforklaring" og det holder jeg fast i. Ligesom at jeg engagerer mig lokalhistorisk herude i Næsborg, forsøger jeg blot at komme med en vidneforklaring til fremtidig brug og vurdering af beslutningen om og gennemførelsen af Nørrekær Enge vindmøllepark. Fordi det var netop ikke en fælles beslutning i blandt beboerne herude. Beslutningen om at gennemføre Nørrekær Enge vindmøllepark var taget af de 2 kommunale byråd, inden at jeg skrev mit oprindelig indlæg om vindmøllestøj. Så jeg har ikke haft nogen subjektiv og privat partsinteresse i at forhindre oprettelsen af Nørrekær Enge vindmøllepark men blot at gøre opmærksom på, at VVM-redegørelsen til denne beslutning ikke havde behandlet vindmøllestøjproblematikken godt nok i følge den nyere forskning. Man havde kun fulgt loven til punkt og prikke. Ligesom at der heller ikke i ovennævnte personers læserbrevssvar kan eller vil tages stilling til, at man i følge den nyere forskning bør tage hensyn til og arbejde i scenarier med vindmølleparker afhængigt af de meteorologiske og individuelle forhold i området.

Replik fra Aalborg Universitet til ovenstående læserbrev.

Tidligere adjunkt i kvantitative metoder med særlig fokus på markeds- og medieanalyse på Aalborg Universitet (AAU) Allan Grutt Hansen antyder igen i et debatindlæg på nibeavis.dk d. 19. marts 2019, at Aalborg Universitet i 2014 fyrede akustikprofessor Henrik Møller, fordi vindmølleindustrien pressede universitetet til det.

Aalborg Universitet afviser igen på det skarpeste denne spekulation. Henrik Møller blev afskediget i en større sparerunde i 2013/2014, hvor universitetets Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet skulle spare 110 millioner, og hvor over 25 medarbejdere blev afskediget, ligesom et antal stillinger ikke blev genbesat og kontrakter ikke forlænget.

Afskedigelserne skete i streng overensstemmelse med retningslinjer, som var godkendt i samarbejdsudvalg på både fakultet og institut. Disse retningslinjer fastsatte en række objektive kriterier som publicering, undervisning, hjemtagelse og gennemførelse af eksterne projekter, formidling og ph.d.-vejledning. Det var på baggrund af de kriterier, at Henrik Møller blev afskediget.