Byudviklingsplanerne i St. Restrup kommer tættere realisering, hvor den historiske identitet til området er en tydelig markør i bebyggelsesplanerne.

De historiske kendsgerninger er en vigtig DNA-brik bag ideerne, som er opstået lokalt, og er centrale elementer i den kommende lokalplan, der rummer byudviklingen af St. Restrup; »St. Restrup Fælled«. 

Lokalplanen omfatter et område på 5 hektar, hvor der kan maksimalt kan etableres 4000 kvadratmeter boligareal. Det giver cirka mulighed for 25 boliger af både tæt/lav og åben/lav karakter. Boligerne er beliggende på den jord, der ligger nærmest St. Restrup Herregård, og danner rammen om en genfortælling af det at leve på landet – som barn, ung, familie og i alderdommen. En af grundtankerne er netop, at St. Restrup Fælled rummer mulighederne for at bo i St. Restrup hele livet. Det kan være i de spredte boliger og små parceller, hvor jorden udnyttes – i fællesskab og efter præcis de samme principper som for små 100 år siden. Restrup Fælled er med sin klare historiske identitet det naturlige næste skridt ift. at løfte arven fra husmandskolonien og til at sikre den lange kulturhistorie – ikke bare for området omkring St. Restrup Fælled, men for hele St. Restrup generelt.

Ovenstående tanker og bebyggelsesplaner blev tilbage d. 10. februar 2020 i Aalborg Kommunes byrådssal rost bredt politisk, hvor især kvaliteten og tankerne bag var yderst spændende og tiltalende. Det ind i en tid, hvor Aalborg Kommune med sin nyligt godkendte »Landdistriktspolitik«, og ønsket om at udvikle landdistrikterne i et tæt samarbejde, netop kunne have St. Restrup Fælled for øje - som et område, der kunne sætte nye strømninger i gang i kommunes landdistrikter.  

Lidt fra historien
St. Restrup-området og St. Restrup Herregård er historisk tæt forbundne. Før 1912 var St. Restrup Herregård med sine 500 hektar jord en herregård af en anselige størrelse, og har derfor også sin helt naturlige plads i danmarkshistorien. I 1912 blev der udstykket 50 husmandssteder fra St. Restrup Herregårds 500 hektar jord. Husmandsstedernes størrelse var fastsat ved lov – de skulle alle have en størrelse så man som familie kunne leve af at drive jorden. 

Siden opstod andelstanken i Danmark og St. Restrup var med på bølgen som de første. Her var det især den karismatiske og visionære gartneruddannede Kr. Balle, som var forstander for St. Restrup Husmandsskole, der blev oprettet i 1915 i herregårdens hovedbygning, der var en ildsjæl inden for denne nye bevægelse. 

Med andelsbevægelsens tanker og fællesskabets gevinster blev St. Restrup en stærk og bæredygtig husmandskoloni gennem de næste seks årtier.

Husmandskolonien mistede sin betydning i 1970’erne på grund af ændringer i tiden. Især spillede det en rolle, at den begyndende mekanisering gjorde arbejdet lettere, hvilket affødte et ønske om mere jord til de respektive ejendomme. Det førte til sammenlægninger og nedlæggelse af ejendomme, hvilket blev enden på husmandskolonierne i St. Restrup. 

»Den enes død, den andens brød« – en ny tid i St. Restrup opstod. En tid præget af muligheder for ikke-landmænd, som købte ejendomme eller stuehuse med en lille jordlod til. Sådan har St. Restrup bl.a. været karakteriseret helt frem til nu.