- Lørdag, 4. november 2017
– fra skolepolitik over Hasseris Å til varmeprisen i Aalborg Kommune
60 deltagere havde torsdag takket ja til invitationen fra Frejlev Samråd til et valgmøde, hvor kandidater fra 11 af de opstillingsberettigede partier og lister sad i panel til indbyrdes diskussion og gensidig debat med publikum.
Salen i Frejlev Skoles Hjemmeområde 2 var fyldt, og valgstemningen havde indfundet sig, da formand for Frejlev Samråd Ruth Christensen bød velkommen til publikum og til de 11 byrådskandidater i panelet: Morten W. Jacobsen (Nye Borgerlige), Daniel Nyboe Andersen (Radikale Venstre), Mads Sølver Pedersen (Venstre), Johnny Christensen (Dansk Folkeparti), Jens Toft Nielsen (SF), Hans-Peter Beck (Liberal Alliance), Evald Lange Rise (Socialdemokratiet), Nicolai Sejrup (Enhedslisten), Anne Dorrit Harris (Alternativet), Thomas Krarup (Konservative) og Michael Madsen (Fjorslisten).
Mange emner til debat
Nibe Avis bringer i den kommende uges trykte udgave en rapport fra mødet med emner og kommentarer. Blandt emner var: Bedre trafikale løsninger, skole og uddannelse, køb af Nordjyllandsværket, vedligehold af vandløb, boligudvikling og økonomi.









