Monica Nord udnævnt til Årets Frivillige i Dansk Håndbold Forbunds Region Nord. Prisen blev uddelt i lørdags til repræsentantmødet i regionen. Monica kunne desværre ikke deltage, da hun var i Norge med U15 pigerne, men hun fik prisen overrakt på et FaceTime opkald. 

Monica har i over 10 år været aktiv frivillig i Nibe HK.

Motiveringen af Monica Nord lyder således:

Hun er blandt andet formand i klubbens ungdomsudvalg, og har været med til at styrke det udvalg med hænder, og været kernekræften bag initiativer som at alle skal kunne gå til håndbold, selvom man er økonomisk presset, ved at synliggøre de kommunale initiativer der støtter dette. Herudover sætter Monica trivsel i højsædet, og håndtere problemer i optrækket, før det udvikler sig, og støtter vores frivillige trænere i situationerne heromkring.

Monica træner U15 pige B, selvom hun ikke selv har en pige på holdet, men fordi hun elsker at træne pigerne, styrke fællesskabet omkring dem, og ikke mindst udvikle dem som håndboldspillere og mennesker.

Hun er en af de to der står bag Nibe HKs store award uddeling, med over 350 tilmeldte i år. Står for brag i hallen, regionsmesterskab og meget mere. Finder frivillige, både unge og gamle til at varetager store og små opgaver, altså med øje for, hvordan kan vi skabe de fedeste oplevelser og unikke fællesskaber.