- Tirsdag, 21. juli 2015

Søren Tengstedt – her sammen med sportsdirektør i AaB Allan Gaarde (t.v.) og AaB’s talentchef Jacob Larsen.

Underskriften på plads med AaB.

Søren Tengstedt i en af sine kampe for AaB – her mod Jetsmark (grønt dress).
Søren Tengstedt, som har trådt sine barnefodboldstøvler i Nibe Boldklub, har på sin 15 års fødselsdag 30. juni skrevet kontrakt med AaB gældende for to år.
Søren Tengstedt startede med at spille fodbold i Nibe Boldklub. Her var faderen Kim Tengstedt i flere af de tidlige ungdomsår træner for holdet.
I 11 års alderen gik turen til Aalborg Freja, hvor bl.a. holdkammeraterne fra Nibe Boldklub Niels Rise og Emil Rask også tog til. Her blev det til flere succesfulde sæsoner, inden Søren Tengstedt som U13-spiller skiftede Aalborg Freja ud med AaB.
Ud over skiftet til AaB skiftede Søren også skole til Sønderbroskolen, som hører under »Elitesport Aalborg«. Her rettes der et endnu større fokus på skole og fodbold, så begge dele går op i en højere enhed. Derfor trænes der to gange ugentligt fodbold om morgenen inden undervisningen.
Søren klarede skiftet til AaB godt. Faktisk så godt, at Søren blev tildelt titlen som »årets spiller«, efter blot at have spillet et halvt år i klubben. Derfor var det også et stort skulderklap, da AaB tilbød Søren Tengstedt en 3 årig kontrakt. Ud over at kontrakten er en milepæl, og en drengedrøm, er det også »benzin på motoren« hos den venstrebenede fodboldspiller til at kæmpe for sine næste mål – at blive en endnu bedre fodboldspiller på et højere niveau.
Udover kontrakten, og successen i den rød- og hvidstribede AaB-trøje har Søren Tengstedt på nuværende tidspunkt været med inde omkring DBU’s U-16 brutto landsholdstrup. Her har de bedste fodboldspillere i årgang 2000 fra hele landet været samlet. Dog lader den endelige landsholdsudtagelse pt. vente på sig, men processen omkring dette er yderst lærerig. Allerede i august kommer der en ny mulighed for Søren, da spillere omkring og i periferien af U-16 landsholdet atter skal samles og udtages.










