62 seniorer er hver tirsdag året igennem tilknyttet en ugentlig svømmetime i Nibe Svømmebad.
Som i de fleste foreninger holdes der også blandt senior svømmerne en juleafslutning, og de seneste år er dette arrangement blevet et rent tilløbsstykke blandt deltagerne.

I sidste uge var således ca. 50 af deltagerne mødt, og inden den ugentlige bade- time var de samlet til gløgg og æbleskiver efterfulgt af julesange, akkompagneret af Jens Lund på harmonika. Inden svømmerne sprang i vandet blev de  endvidere vidne til et hyggeligt Lucia optog anført af Else Niss som Licia brud.